I dag er der blevet taget en masse dele ud af maskinen. Vi måtte opgive at løsne de 2 skruer som holdt venstre side af indmaden sammen.
Låsearme
Efter den kom af kunne flere dele (omsider) fjernes. Heribland låsearmene og tilhørende frigivelsesmekaniske til tromlerne.
Låsearmene er stadig helt rustet sammen. Kun 1 ud af de 3 kan endnu vippe trods meget smørrelse, varme og adskillige forsøg til det modsatte.
Urværket
Efter alt det andet kom væk, kunne vi endelig komme ned til urværket. Præcist hvad dette bruges til er vi stadig lidt usikre på, men interessant ser det ud.
Det er lavet primært af messing og kan således komme til at fremstå meget flot når det er renset og poleret. Indtil videre kan det slet ikke dreje rundt og rust/snask er til at få øje på.
Det må kunne laves pænt igen. Håber at alle tandhjulene har det godt. Hvis ikke har vi et større problem.