Kategori
Vi har efterhånden haft en del Wulff maskiner gennem dørene- og selvom de er sjove, er de også meget ens; Novomat, Rotomat, Beromat, Tivoli, Orion, Triomat og hvad de ellers hedder alle sammen. Et par stykker skiller sig dog betydeligt ud, visuelt, men særligt rent mekanisk. Det er nemlig: Präzisa, Selecta og Hermes. Disse har alle 3 skiver i stedet for valser, samt roterende arm i stedet for den berømte “enarmede” i siden. Blandt den først…
Selvom værket på denne Tura var i rigtig fin stand, var der specielt een del som var uforholdsmæssigt meget slidt: Kickeren. Dvs. den enhed som “sparker” valserne i gang når man trækker i maskinen. Man kan se et nærbillede af den her (beklager at fokus ikke er på kickeren). Vi undrede os også over hvorfor den næsten ikke kunne sparke valserne igang. Her var så forklarringen. 3 Dybe riller i kickeren, som den havde været brugt flere gange…
Vi berørte det kort i et tidligere indlæg her på siden, at denne Tura spillemaskine, så ud til at have fået et klat maling på et tidspunkt, efter den havde forladt fabrikken. Det har vi nu fået bekræftet. Vi ridsede lidt i overfladen forskellige stedet på automatens front-skjold. Der kom gul farve til syne under den røde og rød maling til syne under den grønne. Vi mener også at de typisk var i rød, gul og blå –…
Turaen var udstyret med de gamle originale valsebånd (strips) – formentlig. Bortset fra de sædvanlige påklisterede symboler, grundet plomberinger af visse huller, som nedsætter udbetalingsprocenten var båndene i rimelig pæn stand. Så skulle det vel være i orden, men her deler man nok folk, især entusiaster i 2 grupper. Nu vel – vi var også noget i tvivl om hvad vi skulle gøre omkring bevarelsen af de gamle strips. Denne Tura, imodsætning til den første vi…
Lad os kaste et hurtigt blik på det gamle Tura Bell trækabinet. I bunden har man monteret træmeder, som man ofte gjorde. Det gør automaten mindre modtagelig over for fugt og vand, hvis nogle skulle spilde en øl. Ligeledes gør den den nemmere at flytte rundt på. Mederne må dog af, for at man kan komme ind og lave træarbejde. Den er ikke vildt slem, men den efterlader alligevel lidt tilbage at ønske. Det er måske nemmere…
Nogle gange, når stjernene står på linje og solen stor højest – Giver tingene mening. Det er måske derfor at vi ved restaureringsprojekt #50 rammer en automat som er magen til automat #1. Cirklen er fuldendt! Vi har netop fået en Tura ind, som skal sættes i stand. Tura Bell. Produceret af Tura fabrikkerne i Tyskland under Hitlertiden, cirka 1934. Inden han forbød spil og befalede Tysklands industri til at producere mindre underholdende ting. Automaten har lidt…
Kontaktfladerne på bagsiden af roulettehjulet skal stå præcist sammen med tallet på hjulet. Så lad os kaste et blik på hvor man kan trimme/indstille den. Strøm til maskinen afbrydes. Stil roulettehjulet på eksempelvis et 3 tal. Herefter tages en simpel gennemgangsmåling med et Ohm-meter. Ledningen til 3ér kontaktsættet – se foto herunder: Forbindes med der hvor jeg har sat et dillenæb. Er der kontakt mellem de to? Altså gennemgang. Så prøv at dreje roulettehjulet forsigtigt…
Lad os se lidt på maskinen og på hvordan det virker. Spillet består af 2 delspil. Hvert møntindkast giver således mulighed for gevinst 2 gange. Første del af spillet går på, at man skal have lys fra pærerne synkront til at ramme i 3 af de 6 cirkler – hvilket så giver een mønt. Cirklerne herpå er slidt af og pærerne mangler – men det kan løses. Spillet fortsætter herefter automatisk – hjulet kører rundt…
På Wulff automater er der typisk fer/not, både i top og i bund. Dette er med til at stabilisere kabinettet, særligt når det kommer op og hænge på væggen. Det er en af de, ellers sjældne ting, som Bergmann er mindre gode til. De bruger et lidt andet system med nogle understøtningslister – og så sætter de ellers deres lid til beslagene i siden. Dette kan gøre, som i tilfældet her, at fronten hænger lidt skævt ift….
Ja, med den seneste erhvervelse af en Union Luxus automat, måtte vi jo til at prøve at afdække fejl og mangler, således at vi kunne komme igang med at sætte den i stand. Ved første øjekast var der nogle småskavanker. Men som altid lurer der mere under overfladen end som bare så. Først og fremmest kunne vi jo kontatere at maskinen ikke virkede. Der var dog lidt lys i – men også en del steder hvor det…
Så gik der endnu en rotte i fælden. Denne gang en tidlig elektromekanisk sag fra TH bergmann & Co.: UNION LUXUS. Vi har tidligere set på bl.a. ULTRA automaten fra Bergmann, som i tid og udtryk minder lidt om denne. Automaten her er fra cirka 1959 med PTB nummer (tysk godkendelse) 10203505. Bergmann har produceret modellen i en årrække, i slut 50erne – måske lidt ind i 1960erne også. Så det eneste vi ved er at den er produceret inden d. 1….
Da vi i 2013 lancerede Foghandersen.com, var tanken at hjemmesiden skulle bruges som blog for vores Tura Kasus restaurering. Det viste sig dog hurtigt, at flere projekter også fandt vej til hjemmesiden – og relativt hurtigt begyndte sitet at vokse stødt. Nu er vi så her: 3 år og små 400 undersider senere. Det oprindelige design har aldrig været skabt til at kunne håndtere den mængde indhold. Det havde den effekt at det meste indhold forsvandt i…
Så er den færdig og flot, den store automat fra Søren Wistofts automatfabrikken i København. Den er nu kørende og parat til mange år endnu. Det ser simpelthen skidegodt ud når den hænger der på væggen med lys i. Særligt i tusmørket har lyset sin beretigelse. I skal selvfølgelig ikke snydes for en kort demo video.
På fronten af automaten sidder nogle låger. Nærmere præcist 2 styks store massive låger i glas og stål. Ud over at de på denne automat var faldet af og meget kedelig at se på, var de også faldet fra hinanden. At samle dem igen – og få dem til at passe på automaten, skulle vise sig at være noget besværligt. Først skulle de dog rengøres. Det krævede sprit, glasrens, en alvorlig skuresvamp, samt noget autosol. Efter den tur…
Nogle af disse vareautomater er født med lys i, mens andre er født uden. Automater som denne fra 1930’erne var lys dog efterhånden standard. Det gjorde dog automaten lidt dyrere i indkøb og krævede naturligvis elektrisitet der hvor den skulle monteres. Så det er langt fra alle automater som har denne feature. Vi synes dog at det gør sig godt når man skal bruge den til dekoration i dag. Så derfor har vi skaffe nogle gamle…
Så kom tiden til at gøre lidt ved automatens store metalkabinet. Med alt afmonteret er det faktisk relativt let at flytte rundt på. Det vejer ca. 8-10 kilo, that’s it. Som altid, skulle det grundes med den tidssvarende okkerrøde rustbeskytter og grunder – for denæst at blive malet med den chokoladebrune farve, som automaten oprindelig har haft. Apropos chokolade. Vi skulle jo finde ud af hvad der skulle stå på kabinettet og hvordan. Ofte var disse kabinetter udsmykket…
Så har vi ordnet skuffe-arrangementet. Derfor lige et hurtigt billede af hvordan det skal se ud – før og efter. Den skal have en lille dråbe olie hist og her, men ellers ikke noget voldsomt. Det er bedre at sørge for at metallet er helt glat, end bare at hælde mere olie på og håbe på at det glider bedre – det gør det sjældent i længden. Håndtagene monteres på skufferne. Skufferne skal have lidt mere “sovs”…
Wistoft automaterne fra denne serie af automater, har alle en bund som kan afmonteres. Smart når man skal servicere skuffedelen. Man fjerner alle skruerne fra bunden. De sidder alle udvendigt, så man behøver faktisk ikke at åbne automaten (selvom det nok ville være hensigtsmæssigt). Når alle skruerne er fjernet, kan man afmontere støttelisten. Herefter er bundpladen lige til at vippe ud og tage af. Bemærk at den udgør over halvdelen af automatens vægt – så den er voldsomt tung. Sørg…
Den har stået og truet længe, den store gamle Wistoft cigarautomat. Der har været andre projektet som har optaget pladsen – og denne automat kræver en vis mængde frigjort plads. Men nu måtte det være. Vi slæbte den derfor ind i værkstedet smed den op på “operationsbordet”; et rullebord midt i lokalet. I øvrigt uundværligt med et rullebord til sådanne restaureringer. Det går meget nemmere, hvis man frit kan vende og dreje automaten, mens man arbejder på den. Så ligger patienten…
Som det sidste indlæg omkring denne Beromat (i denne omgang i alt fald), vil vi se på nogle før og efterbilleder af automaten. Det er altid sjovt at se hvordan man er kommet i mål – og her i særdeleshed, når forskellen er så markant. Men først lige et billede af det færdige produkt. Før og efter billeder Lad os starte fra toppen. Ja, det er samme automat (og samme bagbeklædning). Ser man nærmere på fineren omkring klokken her, er…
Blikskilte
Årets bladrebog for reklameinteresserede, samlere og andre kulturhistorisk interesserede
