Atter engang et indlæg om noget nyt. Denne gang en Ultra automat fra tyske Bergmann & Co, midt til sidst i 1950erne. Tak til Kjeld (og Mona) fra Vojens for den fine automat, som han havde haft siden 1967!
Automaten er fra samme tid som de velkendte Wulff automater, så som Novomat og Orion. Den er dog elektromekanisk og var således ret advanceret for sin tid.
Eksemplaret her er også i relativt fin stand. Låsetøjet manglede og der var et par mindre makaniske og elektriske fejl, men intet graverende. Ligeledes var der et par mindre kosmetiske detaljer som skulle ses på. Alt i alt var den dog fin – Særligt glaspladen var faktisk stort set fejlfrit – hvilket altid er et plus, da det næsten er umuligt at lave.
Flot ser den ud med lys i.
Som med de fleste andre tyske automater fra den periode, var det populært at bruge tal som symboler på tromlerne. Det er mig stadig lidt uklart hvorfor man gjort det, da det jo ikke var særligt intuitivt eller farverigt at f.eks. 5-5-1 gav 10 mønter, men det må tyskerne åbenbart have syntes. Men så er det selvfølgelig godt at der er en Gewinnplan på forsiden.
Lad os afslutningsvis springe med en demo fra værkstedet af den færdige automat. Glaspladen gør den relativt svært at filme- men det må i leve med.
Hej med jer.
Jeg har fået en spilleautomat fra Bergmann. En ultra Clock fra 1958. Den virker delvist efter hensigten, men der sker desværre ikke noget når der er gevinst. Den spytter ganske enkelt ikke gevinst ud. Er det noget i har kendskab til hvor man kan starte med at undersøge for fejl eller hvor årsagen ligget? Med venlig hilsen Michael Elstrøm
Hej Michael. Hvis du tømmer røret for mønter. Klapper udbetalingspladen så? eller står den bare og brummer – eller sker der slet intet?