Et lille indlæg om udbetalings-elektromekanikken i denne Wiegandt automat.
Lidt om strøm, AC og relæer
Det er AC relæer der er brugt i disse maskiner – typisk. Det hænger bl.a. sammen med at et DC relæ kræver en ensretning hvilket ville betyde at der skulle bruges dioder. Disse var ikke ret tilgængelige først i 1950’erne. Nogle husker måske de store selen-ensrettere som når de stod af ganske enkelt lugtede forfærdeligt. Endvidere var de relativt dyre.
Så AC relæer der kører på 220V var ret almindeligt. Relæer drevet med vekselstrøm er dog lidt specielle, idet at spolen der får spænding ville jo bare stå og vibrere med lysnetfrekvensen på de 50Hz, hvis det ikke var fordi at der uden om relæspolen var vilklet en passiv kobbervikling som fastholdt jernpladen til ankeret når vekselspændingen når nul på sinussvingningen. Fastholdelsen sker på grund af de såkaldte EDDY-strømme som skaber magnetiske hvivler (Lenz´s lov).
Så klapper relæet
Når, som i vores tilfælde, at relæer står og summer skyldes det som oftest (og var også tilfældet her) at anker og kontaktpladen lige skulle slibes let og renses så der bliver fuldstændig kontakt. Så klappede relæet som det skulle.