Restaurering af pengekassen
Den nederste del er en samlet enhed som kan køres ud. Den indeholder bl.a. møntudbetalingsslisken, udbetalingsbakken og overskudskassen – men udgør også den nederste del af frontpladen som absolut ikke var køn. Den originale farve fra fabrikken var rød, men den har været malet over med en mørkere rød farve – gjort med hvad der ligner en pensel og ikke synderligt veludført. Indvendig var den noget rusten. Særligt var udbetalingsslisken så rusten af mønterne ikke engang kunne falde ned…