Muligvis den simpleste automat jeg har haft med at gøre. Flagg pastilautomaten fra tidligere, minder meget om den rent mekanisk – men den gør jo også lidt det samme. Flagg pastillen havde dog trods alt et nogenlunde kapabelt mønttjek. Passende sted at starte i øvrigt, ved mønttjekket.

Mønttjek

Modsat møntindkastet befinder sig en jernplade (og en noget rusten en af slagsen).

Søren Wistoft fabrikkerne - Tændstikautomat 5 øre - before, first look og take down (30)

På denne er monteret en sliske hvori en mønt kan køre. Og ja, det er det hele – hele mønttjekket. Hvis mønten er for lille falder den ud. Alt andet ryger ukritisk lige igennem.

Søren Wistoft fabrikkerne - Tændstikautomat 5 øre - before, first look og take down (29)

Når man tænkter over det giver det vel også god mening. Det kan næsten ikke svare sig at bygge et fint højteknisk messing mønttjek til en maskine som sælger tændstiksæsker – den skal jo være billigt, da det ellers æder hele profitten. Og hvem vil gøre sig umage med at snyde for en pakke tændstikker til 5 øre ? (Hov – man får helt lyst til at sige at “det var mange penge den gang”)

Efter mønttjek en sliske mere og så ud med æsken

Efter mønten er blevet “valideret” (ja, lad bare sige det) bliver den ledt videre ned til udtags-mekanismen i bunden af automaten.

Søren Wistoft fabrikkerne - Tændstikautomat 5 øre - before, first look og take down (16)

Og dernæst hives der i skuffen…

Søren Wistoft fabrikkerne - Tændstikautomat 5 øre - before, first look og take down (33)

Denne fungerer som sådan en jo gør. Hvis der er en mønt kan man hive skuffen frem, hvorefter mønten falder ned bagved. Hvis ikke der er en mønt, vil en “modhage” forhindre dig i at hive skuffen ud. Mere om makanismen i en senere artikkel.