Vi har for nyligt vist hvordan man samler en skuffemekanisme. Ved at gøre dette sprang vi faktisk nogle trin over i restaureringsprocessen, som vi lige vil kaste nogle ord og billeder efter her.

Da vi oprindeligt fik denne automat hjem, kunne vi hurtigt se at der manglede nogle ting til skuffe mekanikken, samt de søjler som indholder varerne (“pakkesliskerne”). Sidstnævnte kunne fabrikeres med at bøje noget blikplade efter behov. En lidt besværlig proces – men det kunne lade sig gøre. Førstnævnte derimod var et reelt problem. Man kan umuligt finde reservedele til den slags, og det er ikke lige til at fabrikere, uden at kende formen, samt have adgang til et prof. metalværksted.

Heldigvis var denne enhed efterhånden så generisk i samtiden, på tværs af vareautomater (også på tværs af producenter i nogle tilfælde) – at vi faktisk kunne kigge efter – og kopiere delene fra den Wistoft “Marietta” automat vi har hængende. Og der var faktisk en del betydelige ting som manglede, hvilket vi erfarrede efterhånden som vi fik den splittet ad.

Netto-listen af dele som vi måtte fabrikere, var som følger:

5 stål-stag, 1 tværbar i stål, 3 vinkler i stål (øverst på tegningen), samt 3 dæksler (nederst på tegningen). Heldigvis kunne vi få lidt hjælp fra en af vores allierede.

Og efter en del produktionstid, samt forberedelse af de andre dele, havde vi det som vi skulle bruge.

 

Herefter kunne den – med en del tilpasning undervejs; med slibesten og metalfil; samles som tidligere vist i en video her på siden.

En dejlig fornemmelse at få den til at virke igen, efter så mange år.