Wistoft automaterne fra denne serie af automater, har alle en bund som kan afmonteres. Smart når man skal servicere skuffedelen.

Man fjerner alle skruerne fra bunden. De sidder alle udvendigt, så man behøver faktisk ikke at åbne automaten (selvom det nok ville være hensigtsmæssigt). Når alle skruerne er fjernet, kan man afmontere støttelisten.

soeren-wistoft-automat-6-kolonner-pengekasse-og-liste

Herefter er bundpladen lige til at vippe ud og tage af. Bemærk at den udgør over halvdelen af automatens vægt – så den er voldsomt tung. Sørg derfor for at den er understøttet og ikke smutter på gulvet. Det har pladen – og måske i særdeleshed gulvet – ikke godt af.

soeren-wistoft-automat-6-kolonner-mekanismen-skilles-ad-2

Så er skuffemekanismen med bundplade afmonteret, som en samlet helhed og man kan passende starte med at støvsuge den, da den er dækket af et tykt lag støv og skidt, som det fremgår af nærbilledet herunder.

soeren-wistoft-automat-6-kolonner-mekanismen-skilles-ad-3

Når det er gjort kan man starte med at fjerne pladerne i toppen.

soeren-wistoft-automat-6-kolonner-mekanismen-skilles-ad-5

Ja faktisk afmonteres alle 3 plader fra hver skuffe umiddelbart som det første. Bemærk at pladerne ikke er ens. Faktisk er de næsten alle sammen forskellige. Ofte har de angivet hvilke som skal sidde hvor, med et prik-system, som vist herunder – men hvis ikke, skal du selv holde styr på det.

Her er angivet 387 (serienummeret), samt 6 prikker – hvilket betyder at denne del tilhører skuffe nummer 6 i rækken, dvs. den helt ude til højre. Det samme system går igen på flere af skuffens andre dele – så det er noget nemmere at holde styr på tingene.

Herefter kan selve skufferne afmonteres, ved at fjerne den lange tværpal som forhindrer dem i at blive trukket helt ud.

Så kan skufferne hives hele vejen ud og afmonteres.

Herefter kommer der nogle metalstænger til syne. Disse skal have den store tur, da det er vigtigt de kører uhindrede og let – hvis automaten skal fungere ordenligt.

Formålet med disse stænger er helt simpelt: At forhindre at man kan åbne 2 skuffer samtidigt. Bemærk i øvrigt også at disse ligeledes har prikker som angivet hvor de hører til. Der er dog kun 5 af disse stænger, da den første ingen har. Så nummer 5 (ikke nummer 6) er den helt ude til højre.

Pengekassen

På undersiden af bunden hænger et monstrum af en pengekasse. Det er et besynderligt designvalg man har gjort, sådan ved at hænge pengekasse på YDERSIDEN af automaten. Hvorfor friste svage sjæle? Du tænker måske at det er smart, da man så ved brug af de 2 nøgler til hhv. hængelåsen og den indbyggede lås, kan tømme pengekassen – uden at skulle have adgant til varene i automaten og dens udvalg af produkter? Men nej. Man skal nemlig også bruge nøglen til selv fronten på maskinen, da man skal fjerne en pal, inden man kan køre pengekassen af. Altså en tredobbelt-sikring.

Så man valgt at pengekassen skal være udvendig – og sikre den med 3 forskellige låsesystemer. Den beslutning har vi undret os over.

soeren-wistoft-automat-6-kolonner-mekanismen-skilles-ad-4

Endvidere gør det også at automaten ikke kan stå, men skal hænge på en væg (eller stå på et stativ). Eller, den kan sagtens stå på et bord, men så skal pengekasse admonteres og erstattes af en lille bakke så mønterne ikke falder ud.

Da nøglen til pengekassen ikke eksisterer, havde vi 2 muligheder: 1) Ødelæg låsen eller 2) ødelæg beslaget som holder pengekasse på plads. Vi valgte sidstnævnte, da vi gerne ville bruge låsen igen. Så vi borede nitterne ud, fjernede pengekassen og satte nogle nye i, i form af maskineskruer som vi lavede gevind til og derefter sleb hovederne af.

Det er ikke til at se indgrebet, efter den havde fået maling, som ses herunder.