Den har stået og truet længe. Meget længe. Alt for længe. Denne store spændende, tunge, sjældne, antikke, røde, hærgede og sjove skilteautomat. Men NU skal det være. Efter over et års pause fra projektet tager vi nu hånd om det igen.
Restaureringsprojektet, som vi startede i starten af 2017 var nærmest røget i glemmebogen og automaten var endt ude under cykelskuret (dog indpakket og i tørvejr) i et helt år. Det skyldes flere ting. Dels kom der hele tiden andre projekter i vejen. Og når der endelig ikke var noget som stod og skreg på at blive lavet, var det vinter og snevejr og for koldt til at stå udendørs og arbejde med automaten. Og så har det været et travlt år – også på automatfronten. Endvidere manglede vi et håndtag, uden hvilket maskinen ikke ville kunne virke. Det mangler vi reelt stadig, men det er i støbeskeen.
Men nu skulle det altså være!
Vi startede udendørs med at rengøre den for skidt, afklippede blikstykker og andet. Dernæst afmonterede vi en række ting og herefter tog vi tyren ved hornene og kørte den indenfor, på en sækkevogn. Det er jo en tung dreng. Og nu hvor den først er kommet ned i værkstedet, er der jo ingen vej tilbage.
Det først der måtte gøres noget ved var alt det rådne træ som udgjorde tværpladen. Det var kontrueret af træstokke sammensat i finer. Flere af den var så møre at når man rørte ved dem med fingrene, smuldrede de helt.
Efter en times arbejde med at afmontere de dele som sad derpå og pille det hele ud, stod vi med en skraldespand fyldt med mørt træ, lige til at smide ud.
Med det på plads, kunne vi på patienten op på briksen, hvor fodtøjet stod for nærmere inspektion. Vi så da hurtigt, som vi også havde mistænkt, at den store metalbund, ikke var maskinens originale bundparti. Så den måtte af – også så vi lige kunne se tilstanden af træværket.
Utroligt med skidt som lå i denne opsamlingsbakke.
Og så var skraldespanden jo nærmest fyldt igen.
Hernæst kunne bunden studeres. Det første man bemærker er der 4 massive støbejernsben. Som alle er total rustne og knapt nok sidder fast.
Dernæst ser man at et ordenligt stykke at bunden mangler. Mon ikke det var en ide at reparere bunden og sætte de original ben korrekt fast. Det løser også problemet med den ekstra metalbakke (som så naturligvis ikke behøves). Det gør også lige maskinen 15 kg lettere. Værd at tage med, helt bestemt.
Træværket rundt omkring var heller ikke for godt. Vi måtte igang med de sædvanlige reparationer
Samt på siden, hvor der sad et stort grimt metalbestlag, som en eller anden med lidt for nemme og hurtige løsninger, havde monteret for at sikre sig at automaten ikke faldt fra hinanden. Vi går anderledes il værks.
Ja, der var faktisk ikke så meget af automaten som gik helt fri for en limetur. Ja selvom den faktisk er fra Tivoli, er det lidt et cirkus.
Men fundamentet skal også være solidt, inden man kan bygge videre på det.