Med sol og sommeren endelig til stede i en nogenlunde permanent version, fik vi taget hul på den gamle vægt. Den skulle skilles ad således at vi kunne komme igang med restaureringsarbejdet, men efter mange års opmagasinering i privat eje og forudgående tilhørsforhold på en badeanstalt, er den noget trist, afskallet og rusten.

Vi har aldrig tidligere skilt en sådan vægt ad, så vi startede fra toppen.

Kort fortalt går det bare ud på at fjerne dele og tage billeder undervejs, således at man kan huske hvorfra de kom – når den engang skal samles igen.

Rimelig pæn inden i. Den har naturligvis noget rust og skidt, men der ellers nydelig.

Møntindkastet i siden var en udfordring at få af. Den anordning som griber mønten, er skruet på en stang som går igennem et rør ind til enheden ved siden af. Det gør at man bliver nød til at skrue den af, hvilket krævede 4 hænger da den skulle holdes i en særlig vinkel. Om det skulle at vi ingen erfarring har med denne slags mekanisme, eller det bare er tåbeligt konstrueret, vides endnu ikke.

Arbejdet går dog videre og inden længe er det hele i topsektionen adskilt.-

Bunden

Bundsektionen var meget snavset. Flere insekter og andre kryb havde lavet små bo hernede.

Vi startede med en støvsuger og et par stålbørster. Herefter var den til at arbejde med.

Det ser måske lidt forvirrende ud, men den består reelt kun af meget få dele. En stor støbejerns gaffel-ting (den store i midten) og 4 bøjlen til at hænge den op i hjørnerne. Samt naturligvis en plade på oversiden, som er den brugeren står på.

Der sidder 2 jernbeslag. Et i top og et i bunden som fastgør hele dette således at man ikke kan løfte ståpladen af. Når disse afmonteres, kan det hele tages fra hinanden (lidt forsigtigt).

Se flere billeder af vægten i galleriet.