Vi har været godt igang med den gamle parfumeautomat som vi skrev om tidligere her på siderne. Der er altid lidt betænktningstid inden man skiller en sådan automat ad. Man skal gerne have i nogenlunde idé om hvilket resultat man vil frem tid, således at man ikke bruger unødig tid på det forkerte.
Det stod allerede tidligt i processen klart, at vi ikke ville bevare kabinettet. Det kabinet som automaten sad var tydeligvis ikke originalt. Men til trods for en del research i gamle parfumeautomater er det faktisk ikke lykkedes og 100% at identificere modellen. Vi mener dog at den oprindeligt er tysk, da den minder om nogle af tysk modeller fra 1920erne. Naturligvis ombygget til det danske marked, med flotte gamle danske emaljeskilte.
Kabinettet må dog siges at være langt senere. Det oprindelige kabinet er sikkert gået til. Vi må derfor skaffe et kabinet af den type som man ville have benyttet – og så tilpasse dette til automat.
Sideløbende med dette afmontere vi alle delene af frontpladen. De skal lige efterses og desuden skal vi findes svar svar på nogle spørgsmål – herunder dens oprindelige farve. Sidstnævnte fandt vi hurtigt. Efter afmontering af et par skilte, kom en tydelig brandmands-rød farve til syne.
Det galt faktisk under alle delene som man kan se herover. Dem som malede den brun, sprang vist over hvor gærdet var lavest… Af samme grund fik de heller ikke renset alt det rust og snavs af som sad under bl.a. skiltene.
Låsetøjet skulle også afmonteres. Det minder lidt om låsemekanismer vi tidligere har set, hvilket jo er heldigt, for der skal jo fremstilles en nøgle til formålet.
Nogle skruer var rusten fast, eller havde inden kærv tilbage og måtte derfor skæres af. Men alt i alt var den faktisk ikke synderligt rusten. Det hjælper naturligvis at en af den er af messing. Men der var nu alligevel genstridige skruer indimellem.
Parfumeflaskerne
Flaskerne og deres funktionalitet var lidt et miniprojekt i sig selv. De, ellers pæne, messingflasker havde givetvis ikke været brugt i mange årtier, men alligevel lugtede kølnervandsflasken stadig fælt da den blev åbnet.
Begge flasker måtte have nye gummipakninger, samt renset dysserne. Desuden var slangen som gik ned i den ene flaske, her mør. Det er givetvis derfor at tidligere ejer havde prøvet at vende den på hovedet (se udgangspunktet), hvilket i praksis slet ikke giver mening. Et frisk stykke ventilgummi blev monteret – så virkede den igen.
Pumpen skulle naturligvis også ordnes og smøres med fedt. Der skal jo trods alt lidt lufttryk til at blæse de stakkels brugere til med duftevand.
Og inden længe var det hele afmonteret og arbejdet med frontpladen kunne gå videre. Mere om dette i næste afsnit.
