vareautomater
Købmandsautomater

Vareautomater

Vis
spilleautomater
Andre automater

Spilleautomater

Vis
enarmede
Klassiske tyveknægte

Enarmede

Vis
automater
Vil du sælge din automat

Købes

Vis

Wittenborg lågeautomat – småting

Alle, Ikke vores, Lågeautomat i stål, Wittenborgs Automatfabrik

En af de gamle ting ved denne automat, er at der er original nøgler med til både pengekasse og frontlåge. Rex (Made in Denmark) leverede i øvrigt nøgler og låse til mange af datidens automater. Så det er en gammel kending. Nøglerne og låsene har det dog med at irre til. Så det skal have en tur med en stålbørste og en omgang olie. Nemt gjort, og så kører det godt igen. Det gamle lysstofsrør-cirkus…

Farvevalg af en spilleautomat

Alle, Ikke vores, Lord Sega, Sega

Man har en masse overvejelser, når man får en spilleautomat ind, som skal males. Hvilke farver var originalt i spil? Hvordan skal den males og ikke mindst, hvordan vil det se ud? Der er nogle automater, særligt meget gamle automat, hvor da ville være helligbrøde at bryde med det originale farvetema (for slet ikke at tale om overhovedet at male den om, i særlige tilfælde), mens det er med andre automat er mindre vigtigt. Hvad…

Endnu en Lord Sega

Alle, Ikke vores, Lord Sega, Sega

Da vi fik for nyligt muligheden for at købe endnu en Lord Sega spilleautomat, sprang vi på. Den bringer en del gode minder tilbage til den forrige Lord Sega vi havde. En fed maskine, rent mekanisk. Mange gode løsninger og meget driftsikker, samt serviceringsvenlig, da hele mekanikken kan tilgås fra fronten. Maskinen er komplet. Der mangler ikke noget og kromen fremstår undtagelsvis flot – omend snavset. Malingen er noget trist og den er relativt snavset, både indvendigt og…

Wittenborg Kaffeautomat 100%

Alle, Ikke vores, Kaffeautomat (Wittenborg), Wittenborgs Automatfabrik

Så blev den færdig, denne fine lille Kaffeautomat fra Wittenborg. Automaten har oprindeligt hængt hos en købmand i provinsen, men har de seneste 30-40 år ligget på loftet over købmanden, inden jeg fik lov at købe den for et godt stykke tid siden. Den er derfor utroligt velholdt. Den er oprindeligt fra 1950erne. Automaten har oprindeligt solgt små kaffepakker – Rich´s Kaffeerstatning, eller tilsvarende. Til 2 kroner per pakke! Den tager stadig 2 store gamle…

Behandling af Kaffeautomaten

Alle, Ikke vores, Kaffeautomat (Wittenborg), Wittenborgs Automatfabrik

Kaffeautomaten var i store træk i rimelig god stand. Jeg har haft den stående et stykke tid, men den manglende lige en sidste tand. Så jeg tog beslagene af bagsiden. De var nemlig meget rustne. Da jeg så havde fjernet rusten, så de således ud: Og ja…rusten så således ud… Ja, en hel del. Med dette af, kunne de primes. Og så en gang sort højglans til at afslutte med. Så var det på plads….

Betaling for stød?

Alle, Andre spil og automater, Elektrisier-Automat, Spilleautomater

Der var engang hvor strøm var noget nyt og spændende, som på magisk vis kunne kurere alverdens sygdomme. Med andre ord: Kvaksalveri. Det blev udnyttet af en række automatproducenter til at fremstille spil med møntindkast som gav spilleren stød. Blandt disse er f.eks. dette spil, produceret af Sachsische Automaten-Industrie, sikkert efter første verdenskrig – men inden nummer 2. De blev dog hurtigt tilløbsstykke for den samme gruppe kunder som boksebolde, styrkeprøver og hammerspil. Altså den type…

En miniautomat?

Alle

For noget tid siden var jeg ved tilfælde på Den Blå Avis. Der så jeg, under senest oprettet, hvad der lignede en gammel automat. Det var det dog ikke direkte – og dog så alligevel. Der var tale om en lille “automat” slået op som en sparebøsse. Nogle gange er man heldig. Jeg købte den straks. Jeg kunne nemt se at den var inspireret af de tidlige vareautomater fra bl.a. Søren Wistoft og andre producenter…

En bagerautomat fra Wittenborg

Alle, Ikke vores, Lågeautomat i stål, Wittenborgs Automatfabrik

Bagerautomat, lågeautomat, købmandsautomat. Kært barn mange navne. Vi er kommet i besidelse af denne gamle lågeautomat fra Wittenborg. Automaten er fra 1950erne og fremstår i hæderlig stand. Der er en del rust i bunden og møntindkastet, samt lyset virker ikke. Og så trænger den til en alvorlig rengøring. Det er en af de mindste Wittenborgautomat med rigtig låge og hylde, som findes. De fleste andre Witteborg automater af denne type er typisk betydeligt større, med…

Spillepladen på knipsekassen

Knipsekasse (Dewag)

Spillepladen har fået en overhaling. Den er blevet slebet helt i bund og er efterfølgende blevet lakeret med en okseblods rød lak, som vi selv måtte konstruere til formålet. Det er vigtigt at spillepladen får en lakeret overflade, således at mønterne glider nemt rundt. Ellers vil maskinen ikke virke ordenligt. Bemærk i øvrigt den flotte struktur i træt. Det næste trin i processen var at genmontere alle kanter og løbebaner. De er ligeledes blevet renset…

Gamle spillemaskiners trækabinetter

Alle, Knipsekasse (Dewag)

De gamle spillemaskiner er lidt at sammenligne med antikke skabe. Som årene går, går de op i limningen (bogstagelig talt), især hvis de får en hård medfart. Det skal naturligvis limes, hvilket vi altid gør som noget af det første. Der er ingen grund til at gå videre med restaureringen af træværket, før end det hele hænger ordenligt sammen. Øvelsen går som regel ud på at lime den ordenligt og, i processen, holde sammen på…

I gang med 5 øres knipsekassen

Alle, Knipsekasse (Dewag)

Vi har taget hul på restaureringen af denne gamle knipsekasse. Da vi gik igang med at skille den ad, dukkede der nogle små-interessante detaljer op undervejs. Den første af disse er det faktum at solen faktisk har bleget spillepladen en hel del. Det ses tydeligt når man fjerner de gamle mønter. Her kommer en mørk rødlig farve til syne. Vi var først i tvivl om hvorvidt det var mønterne som have reageret kemisk med overfladen. Det…

Endnu en knipsekasse

Alle, Knipsekasse (Dewag)

Nord for København fik vi et tilbud om at købe denne gamle knipsekasse. Der er tydeligvis tale om en tidlig klassisk model, tilpasset 5 øre og med den klassiske opbygning – uden kaskade effekter eller andet. Automaten har tilhørt en ældre herre sidst i 80-erne (altås herrens alder, ikke årstallet). Han skulle flytte og havde ikke længere plads. Eftersigende skulle han have haft den siden mindst engang i 1970erne, måske tidligere. Selv dengang var automaten…

En Wittenborg Kaffe-vareautomat

Alle, Ikke vores, Kaffeautomat (Wittenborg), Wittenborgs Automatfabrik

Wittenborg var en af Danmarks største og ældste producenter af vareautomater, gennem et lille århundrede. Så det er faktisk underligt at vi ikke tidligere har skrevet om en Wittenborg automat her på siden. Det skal der rådes bod på nu! Vi er kommet i besidelse af en lille sød, gammel 1 kolonnes vareautomat, som har været brugt til at sælge kaffe. Den stammer fra en købmandsbutik i Jylland, hvor den blev fundet på loftet i forbindelse…

Den store skilteautomat skilles ad

Alle, Skilteautomat

På en af de, hvad man må antage er, sidste sommerdage i år – benyttede vi chancen til at være lidt udendørs. Og hvad bedre end at tage hul på at få skilt skilteautomat ad. Den har truet længe og det er også lidt et monster. Stor. Tung. Ukendt. Men ordnes skal den, om den vil det eller ej. Så vi hentede en masse værktøj og gik så ellers i gang med at fjerne alle…

Indledende kig på skilte til skilteautomaten

Alle, Skilteautomat

Man skal jo starte et sted, når man sådan påtager sig en restaureringsopgave. I ugerne op til at vi rigtigt går i gang med en restaurering, går vi ofte og ser den an. Vi skruer måske nogle småting af og kigger lidt på dem, således at ideer og tanker kan få frit løb og man således har en retning, når man endeligt tager hul på projektet. Derfor skruede jeg et skilt af skilteautomaten her den anden dag. Der…

Agfa film automat bedre end ny

Agfa Film Automat, Alle, Dansk Automatfabrik, Ikke vores

Så er den klar, den fine Agfa Film automat fra Dansk Automatfabrik. Hvis vi selv skal sige det, er det en af de pæneste automater som vi har haft gennem hænderne. Der er mange gode detaljer og rent mekanisk er der ikke noget at komme efter. Men det kan man selvfølgelig læse alt sammen om i de tidligere indlæg om denne automat. Nu handler det om det færdige resultat, som vi har filmet udenfor på denne lidt regnvåde, tidlige, sommer-dag. Lad os…

Agfa grafik og lys i hatten

Agfa Film Automat, Alle, Dansk Automatfabrik, Ikke vores

Vi er nu nået så langt med Agfa automaten, at det er på tide at genetablere lys, samt pynte den, med de decals og den grafik som vi har fået trykt. Lyset Vi er efterhånden blevet eksperter i at genetablere lys i denne slag automater. Vi henter de ting som skal bruges på “lageret” og går ellers bare i gang. Der er selvfølgelig altid lidt tilpasning, da ikke to projekter er ens. Men de store…

Fabrikation af pengekasse til klassisk vareautomat

Agfa Film Automat, Alle, Dansk Automatfabrik, Ikke vores

Den originale pengekasse i en automat af denne type er 6-7 centimeter høj og massiv støbejern; vildt tung. Det betyder også at automaten skal op og hænge på en væg, fordi at pengekassen stikker ud under bunden. Da pengekassen til denne automat manglende, skulle vi fabrikere en ny. Vi opsatte derfor nogle lidt andre krav. Automaten skal ikke hænge ude på gaden. Der er ingen som forsøger at stjæle penge fra den – så den…

Så skulle der males

Agfa Film Automat, Alle, Dansk Automatfabrik, Ikke vores

Med vejret samarbejdsvilligt skulle der males. Så den fik den store tur. Af en eller anden grund, kan digital kameraer og visse røde nuancer drille. Det bliver underligt overbelyst.   Farven er betydeligt pænere i virkeligheden – som det forhåbentlig fremgår af fremtidige indlæg.