Vi er som bekendt igang med at sætte et par Mills QT spilleautomater i stand og er nu nået til kabinetterne. Begge kabinetter er blevet slebet ned. Alt den gamle lak skal af, men selvfølgelig skal nogle af de oprindelige hakker og den “karakter” bevares. Den må jo ikke se ny ud, Så det skal gøres med måde. Bagpladen, som er lavet af metal, med træ på indersiden, skal også males sort. Heldigvis var begge…
Vi har optaget en del videoer i forbindelse med restaureringen af de 2 Mills QT, for at demonstrere nogle af de mekaniske aspekter og principper. Vi tænker at det muligvis er interessant for andre som er i samme situation. Så derfor deler vi dem nu her. Her demonstreres de bevægelige dele på håndtagssiden af værket. Og her ses alle bremser og følerarme i deres samspil. Hele dene enhed kan af- og påmonteres bundpladen særskilt. Vi…
Ja, det gik jo ikke med de grimme strips og den mærkelige udbetalingstabel. Så efter nogen research og en del grafisk arbejde, nåede vi frem til følgende udbetalingstabel og valsebånd. Grunden til at der er 4 valsebånd, skyldes at vi var lidt i tvivl omkring hvad der skulle være på valse nummer #1. Endvidere vist det sig senere at valse nummer 2 også havde smårettelser. Så det endelige resultat gemmer vi til maskinen står helt…
Når man får automater ind man aldrig tidligere har berørt, går det hele lidt langsomere end normalt – da man jo lige skal forstå hvordan tingene virker INDEN de adskilles. Det gøres i dette tilfælde lidt lettere da vi har to, næsten ens maskiner. Samt en manual, som i detaljer viser hvordan maskine samles fra ende til anden. Så efter nogle timers legeri og forsøg på at forstå hvad der er op og ned. Måtte…
Man skal ikke være en stor automatkender, for at se at der er noget galt med valsebåndende på begge disse Mills QT. Stjerner, sorte prikker, hvide tapestykke, grønne octogoner, sorte firkanter? Der er nogle som har haft den store “krea”-hat på. Yes! jackpot. Jeg fik sort prik, tapestykke, stjerne… Nej. Det går ikke. Den anden er ikke meget bedre. Selvom det i midten muligvis har været et forsøg på en klokke. De orange prikker må…
Når man har en gammel knipsekasse, som denne, og man ændrer ved layoutet eller blot har brug for at omstille den til andre mønter er der flere ting som man skal være opmærksom på. I dette tilfælde, var det ikke gjort ordenligt. Det kan løses på flere måder. Det er som regel en kombination af at forkorte nogle stænger, samt muligvis flytte tændhjulene lidt enten den ene eller den anden vej. Det er op til…
En flot dame, er den gamle elektriserautomat blevet til. Da vi fik den ind oprindeligt var den i en meget trist forfatning. Men det er der heldigvis lavet om på nu. Det meste med denne automat, er dog sket indvendigt. Ud over den dekorative værdi, er det faktisk også meget sjovt at prøve. Vi har gjort således at den giver en relativt kraftig summen i hænderne, men heller ikke mere. Det er muligt at holde…
Det har kostet en del tid, men det lykkedes os til sidste at få liv i den gamle elektriser-automat. Det krævede er tilbageblik i teoribøgerne, men vi fik opbygget et diagram. Diagrammet viser både den mekaniske såvel som den elektriske funktion. Med drejehåndtaget til højre klares tre funktioner (stiplede linier) simultant. Mønten fremføres men falder i pengekassen, hvis drejningskontinuiteten ikke opretholdes, eller håndtaget har nået endestoppet. Så ny mønt hvis ny tur. Et rør trækkes gradvist ud af…
Vi vil nu tage hul på at flytte den gamle elektriserautomat’s dele, til de nye rammer på den dertil anskaffede kasse. Til at starte med måtte vi finde ud af hvor vi ville have de udvendige dele til at sidde. Dette er naturligvis vigtigt at vide sig sikker på, inden man begynder at monteringen :) Der er nemlig både æstetiske og praktiske forhold at tage i betragtning. Det hele starter med opmærkning af elementerne på fronten….
En uges tid efter vi fik den, står Sega’en når færdigrestaureret. En særdeles flot maskine, hvis vi selv skal sige det. Og så kører de jo utrolig godt de gamle Segaer. Værd at nævne er også at det naturligvis ikke er nok, blot at male maskinen orange/sort (selvom det i sig selv kan være en større omgang). Nej, grafikken skal naturligvis også passe til. Her tænktes i særdeleshed på grafikken på jackpottens front. Men naturligvis…
Det er efterhånden et stykke tid siden at vi sidst har skrevet omkring knipsekassen. Det er nu ikke fordi at vi er gået istå, næh den blev faktisk færdig for nogen tid siden. Der var blot andre projekter i pipeline som der er blevet skrevet om først – og så kom vi fra det. Men nu skal det være. Den er færdig – og flot er den blevet. Faktisk et meget nydeligt møbel, synes vi. Der er…
Vi har fået til opgave at istandsætte et par Mills QT’er. Til dem som ikke kender modellen, er det en enarmet tyveknægt fra Mills. Produceret i årene op til anden verdenskrig. Det særlige ved disse er deres lille formfaktor, som gør dem lidt spøjse og søde (QT = cutie = søde) at se på. Små mærkelige automater, som både visuelt og mekanisk, slet ikke er som andre Mills-lignende spillemaskiner fra periode. De er begge…
Vi var nu nået så langt at vi havde en rimelig forståelse af hvordan elektriserapparatet fungerer, så vi beslutte os for at splitte det ad – således at selve restaureringen kunne påbegynde. Ovenfor yderst til højre, ses automatens spilleplade med alt afmonteret. Det er interessant at se hvad flot den faktisk kan blive når man ligger energien deri. Hermed f.eks. det ene håndtag som er blevet polleret op. Det er jo en hel anden…
Inden vi starter på elektriserautomaten, kan vi da godt lige vise hvordan den virker rent mekanisk. Det man ser herover er en simulation af en som drejer på håndtaget herunder. Det kan man nemlig altid gøre helt frit. Det er ikke låst. Det er dog først når der kommer penge i at der løber strøm, da det er 10 øren som fuldender kredsløbet. Interessant anordning.
Det holder jo ikke hvis man i en gammel maskine, sætter en flok batterier type D med tape omkring. Det “sælger” jo ikke just oplevelsen. Nej, batteriet skal naturligvis ligne et gammelt batteri. Tilbage i 1930erne var Hellesen en af de største batteri-fabrikanter herhjemme. Så vi besluttede os for at lave et “fake” Hellesen-batteri til maskinen. Da batteriet skal være 4,5 Volt tog vi udgangspunkt i 3 almindelige celler, hver på 1,5 Volt. Det har der også siddet…
Det lykkedes os, efter nogen søgen at finde et kabinet til elektriserautomaten. Vi overvejede flere ting i den forbindelse. Vi stod med et valg. Vi kunne enten bygge et nyt kabinet, eller finde noget andet tilsvarende – og så bygge automaten ind i det i stedet. Normalt er formålet med en restaurering at få den tilbage til oprindelig stand – men når man finder et skab, som ville passe perfekt som kasse, som er både…
Ønsker man sig lidt nostalgi og en dag-gammel spanduaer med creme, så kan man ikke undtage en bagerautomat fra 1950erne som denne stålsag fra Wittenborg. Automatklassikeren som man kender den fra bageren i gamle dage eller vaskeriet. Denne specifikke automat er i sjælden god stand efter den har været igennem møllen. Automaten fyldes op ved at åbne fronten. Denne er aflåst og der følger naturligvis originale nøgler med til både fronten, samt til møntskuffen i bunden….
Jeg tænkte at vi lige skulle tage at kig inden i et Wittenborg lågeautomat fra 1950erne. Jeg har ikke kunne finde billeder af mekanikken andre steder – så tænkte at jeg ville stille dem til rådighed her på siden. Når man åbner fronten på automaten, mødes man at følgende syn. Ser vi det fra siden, ser det således ud: Den er opdelt i følgende elementer. Klapfælde til at tjekke mønter og afviser forkert Møntsliske. Hvor…
Da automaten skal males, er der kun 1 rigtig måde at gøre det på. Split alle delene komplet ad, således at det kan males adskilt – inden det samles igen. Heldigvis var værket i store træk meget pænt. Vi kunne derfor undgå at splitte det totalt ad. Det var dog noget snasket og kørte ikke vildt godt. En af valserne ramte på jackpot-slisken og dens udbetalingsslides skulle have den sædvanlige kur (ud af maskinen, rengøres,…
De har lavet mange ting af høj kvalitet hos Wittenborgs automatfabrik i Odense. Deres møntindkast håndterings enheder – eller bare “klapfælder” (fordi de kan klappe sammen), er ingen undtagelse. Klapfælden består af en række delelementer. Det kan variere lidt fra den ene klapfælde til den næste – samt hvilke mønter de er indstillet til at tage. Men det ser i store træk således ud (Ved hjælp af Photoshop, kan vi se begge sider af mekanismen…
Blikskilte
Årets bladrebog for reklameinteresserede, samlere og andre kulturhistorisk interesserede
