Sideløbende med at vi ordner alle det mange ting som stadig mangler, kan vi jo begynde at samle det som samles kan. Det giver den form for momentum og projektet og bekræfter at man måske rent faktisk kan blive færdig en dag.
Kabinettet er blevet slebet, limet sammen, har fået olie, samt en sprit ny lækkert bund som naturligvis matcher (nogenlunde).
Nyd de herlige billeder.
Der lader desværre til at være 2 problemer.
- Vi mangler en cylinder + del-mekaniske til at stoppe håndtages tilbageslag. Denne hørte ikke med til nogle af maskinerne.
- Tandsættet på drejearmen er muligvis slidt i bund, hvorfor den ikke bider meget når den kører forbi. Det må vi vende tilbage til på et senere tidspunkt. Maskinen vil sikkert virke fint alligevel – selvom armen så bare ikke vil have en lås.