Vi har fået til opgave at sætte et tysk kuglespil i stand. Modellen hedder Henkeltöpfchen og er bygget i Berlin af Wilhelm Fürst i slutningen af 1920erne og nogle år frem.
Navnet kommer fra et gammel tysk drikke-rim som lyder:
Trink’n wir noch ein Tröpfchen,
trink’n wir noch ein Tröpfchen,
aus dem alten Henkeltöpfchen,
Hvilket frit oversat bliver til noget i retning af.
Så drikker vi endnu en dråbe,
Så drikker vi endnu en dråbe,
Fra det gamle ølkrus
Modellen er en af de mange tyske klassiske. En populær maskine, ikke helt så eftertragtet som en Bajazzo, men deroppe af.
Automaten som vi har fået ind, virker faktisk til at være i rimelig stand. Vi har i alt fald set det betydeligt være. Der er dog stadig meget at tage fat i. Alt ser lidt træt og slidt ud – og desværre ikke på den fede måde.
Dog uden de store fejl. Der mangler et lod til udbetalingen, samt noget grafik. Nøgler mangler og så mangler der en pengekasse. Og ja, så er ølkruset desværre også væk / slidt af. Men det er alt sammen til at genskabe.