Turaen var udstyret med de gamle originale valsebånd (strips) – formentlig.
Bortset fra de sædvanlige påklisterede symboler, grundet plomberinger af visse huller, som nedsætter udbetalingsprocenten var båndene i rimelig pæn stand.
Så skulle det vel være i orden, men her deler man nok folk, især entusiaster i 2 grupper. Nu vel – vi var også noget i tvivl om hvad vi skulle gøre omkring bevarelsen af de gamle strips.
Denne Tura, imodsætning til den første vi restaurerede, ville vi bringe tilbage i den oprindelige fabriks-udbetalingstilstand.
Vendepunktet var vel egentlig at efter forsøg med at fjerne de lapper, der var påklistrede og de før gevinstgivende symboler (3 stk) mildest talt faldt uheldigt ud, idet de sad så godt fast at de fjernede overfladen fra de undersiddende oprindelige symboler. Endvidere lugter de (vi har dem stadig dog, gemt væk – indpakket) forfærdeligt surt af råd og gammel kælder. Det kan man næsten ikke forsvare at lade sidde i maskinen.
Valsebåndene er ydermere ramt hårdt af tidens tand hvad angår den lak de engang har fået. Som det ses er de utoligt mørke og har stort set mistet deres farve og glans. Nogle ville nok sige “Det er patina og sådan skal det være”.
Til dette kan vi bare minde om at eksempelvis på gamle malerier, ikke mindst af en hvis værdi – der går den ikke! Malerier har ikke nær den samme værdi som hvis det er blevet renset helt i bund og gjort flot og farverigt igen som det stod da det blev malet – eller tæt på, en bekostelig affære.
De gamle valsebånd er svære at afrense, da underlaget ikke er oliemaling på lærred – men farvetryk på karduspapir. Man kan dog med lidt sprit forsigtigt komme et stykke vej men det bliver et lidt mat resultat.
Så der var kun en ting at gøre: Lave nogle præcis magen til.
Det er en noget tidskrævende opgave som desuden kræver mange forsøg og de rigtige materialer eksempelvis A3 laserprinter, det rigtige papir(karton) og en del forsøg med lak-applikering af båndene afslutningsvis.
Først ind-scannes de gamle strimler og efterfølgende isoleres de 6 forskellige symboler. Disse retoucheres enkeltvis for skrammer og slidtage. Herefter skal den oprindelige farveglød gendannes – det kræver noget reserch og del slidsomt arbejde foran computeren med et passende grafik program. Man skal så at sige trække den mørkebrune lakfarve fra symbolerne.
Når de så er klar indsættes de i et til formålet tildannet strips-ark. Den oprindelige karduspapir farve, findes i rimeligt upåvirket af tidens tand, på bagsiden af de gamle strips som det ses.
Ark med trykkes så på begge sider med kardus-papir tekstur bagefter igen tryk med den rigtige kardus-farve. Herefter køres de så igen med symbolerne som tryk nummer 3. Til slut skal der så lak på – og skal det hele ikke sejle væk, skal der som nævnt være brugt en laserprinter – med inkjetprinter går det desværre sjældent godt.
Så har vi så vores nye – “gamle” fine valsebånd som med garanti ligner de oprindelige fra 30érne.