Vores normale fokusområder er automater. Vareautomater, spilleautomater, vekselautomater, tændstiksautomater, enarmede tyveknægte, vægspil af forskellig art. Men ind imellem er det sjovt med et indlæg, som tager en lille afstikker.
Jeg faldt for nyligt i snak med en person, som ligger inde med en række forskellige “klenodider” fra en gammel møntsamler. Fra ham fik jeg en række indgravedere plexiglas plader som eftersigende har været brugt til fremstilling af mærker, poletter og mønter af forskellig art – og med varierende formål. De fleste af dem var vaskemærker, adgangsmærker og andet, som jeg ikke havde nogen interesse i. Der var dog nogle få optegninger af spillemønter imellem, hvilket jeg synes var lidt sjovt.
Præcist hvordan disse “Originalmodeller” har været brugt i fremstillingsprocessen er mig uklart. Måske en slags udkast eller en skabelon til en maskine. (Hvis du har viden herom, må du meget gerne smide en kommentar her på artiklen). Uanset deres funktion synes jeg at de var interessante.
Pladerne måler cirka 10 cm i højden og er således betydeligt større end mønterne som de afbilleder.
HAMI og DTF
Først og fremmest var der disse to. En mærket HAMI (mrk. Meka Denmark 881) og en med DTF (Danmarks Teltholder Forening).
Jørgen Sømod
Den næste er Jørgen Sømod mønten, som var en del af en større plade med mange forskellige mønt og tegn.
Det er ikke en mønt jeg har et billede af, men den kan findes afbilledet bl.a. på QXL.
Poul Kristensen Tivoli, 25
Og et Palads parkerings mærke.
Her kan man bedre se hvordan det er præget dybt ned i pladen.