Et af projektets mange mini-projekter er dens “coin escalator” eller mønt-trappen om man vil. Dvs. den enhed som holder mønterne og fører disse frem forbi glasset i maskinens front. Den var fyldt med gamle mønter og snavs som sad kilet fast.
Den havde derfor behov for at blive skilt helt ad og minutiøst gennemgået. Fjedre skulle skiftes og alt skulle køre, ja…som smurt. Så skilles ad blev den.
Når man laver en escalator er det, som alle andre steder hvor mønterne skal køre, centralt at alle fladerne er glatte. Så sørg for at slib og poler disse så de bliver helt blanke. Efter at vi havde gennemgået denne, tog den sig ud som vist herunder.
Escalatoren her, som vist i videoen ovenfor, lader til at være ombygget (hvilket ikke er unormalt for en gammel maskine, bl.a. ved tilpasning til danske 25 øre). Som man kan se i videon falder mønten ned og løber langs en messing stang i stedet for at køre helt hen til enden af escalatoren, og først da falde ned. Dette betyder i praksis at der ikke er så mange mønter i escalatoren på én gang. Det er muligt at vi vil ændre konstruktionen tilbage – dog ikke her og nu.