Ved et tilfælde faldt jeg over Lucky Luke nr. 42: “Den enarmede Tyveknægt”. På forsiden prydes det af et billede af Lucky Luke med en kæmpe enarmet tyveknægt på nakken. Jeg gik derfor straks på jagt efter et eksemplar.
Mit udgangspunkt var at det nok bare var en fiktiv maskine, omend tydeligt inspireret af de tidlige Mills, Watling og Caille maskiner, så som Mills Admiral Dewey, Mills The Owl, Caille Eclipse med flere.
Det er interessant af flere grunde. Dels fordi at det betyder at Lucky Luke ikke bare var hurtigere end sin egen skygge – men også er voldsom stærk. En maskine af den type vejer nemt 60-70 kg. Lidt af en bedrift. (Ja, okay – Jolly Jumper går også på line, men det er ikke vigtigt her…). Men primært er det interessant fordi at det bringer denne type spillemaskiner, som de færreste nok kender, bredere ud via populær kulturen.
Udgivet i 1981 på original sproget, fransk, under navnet “Le Bandit manchot” (kilde) – og samme år på dansk, under navnet “Den enarmede tyveknægt”, handler historien om to brødre og opfindere.
Den tager udgangspunkt hjemme på gården, hvor de har opfundet alverdens mekaniske dimer og dingenoter.
De drager dernæst ud i verden, med hjælp fra Lucky Luke, og forsøger at sælge deres nyeste opfindelse: En spillemaskine. Allerede første gang de præsenterer den, vil Caille kendere notere sig at de har flere detaljer med i bogen, som faktisk stemmer overens med virkeligheden.
Spillet bliver optalt som “Den Sorte Kat”. De går derefter ind i detaljer omkring hvordan man satser penge, samt hvordan udbetalingen bestemmes.
Så forfatteren har tydeligvis haft afprøvet en rigtig Caille maskine i forbindelse med udarbejdelse af tegnserien.
De rejser fra by til by og alle steder er det et stort hit.
Til sidst ridder Lucky Luke mod solnedgangen, som han jo har for vane. Brødrene drager videre ud for at sælge deres maskine på egen hånd og peger hestevognen mod en lille beskeden og ukendt by, hvor man ikke spiller kort eller væder. En by med navnet Las Vegas.
Da jeg fik genlæst historien (det er nok 25 år siden jeg har læst den – og fra før interessen for spilleautomater opstod), blev det klart at den faktisk handlede om Caille Bros. Frit fortolket af Lucky Lukes forfatter naturligvis, men alligevel baseret på sande elementer. Det fremstod helt tydeligt, et stykke inde i historien, da de bliver præsenteret som “Adolf og Arthur Caille”.
På sidste side i hæftet, får man så endelig forklaringen. Der finder man følgende billede af en Caille Black Cat, med tilhørende tekst:
BRØDRENE…
Den 5. Juli 1888 startede Adolf Caille og hans bror Arthur deres første firma i East-Saginaw, Michigan. De var amatørgenier, henholdsvis 26 og 21 år, og fuldstændig opslugt af mekanik. På “Caille Cash Carrier Company”, som dere sfirm hed, fabrikerede og markedsførte de end pengetransport-maskine til butikkerne. Og det var ikke længere der efter at de startede fabrikationen af den maskine der her er afbilledet, som gjorde deres nye firma “Caille Brothers Company” berørt i løbet af de næste 30 år.
…OG DERES MASKINE: 1889 CAILLE “BLACK CAT”
Denne model repræsenterer den ypperste af disse pragtfulde maskiner med tandhjulsdrevet spillehjup, som “Caille BRothers Company” producerede siden 1880’erne. Right dokoreret som den er, udgør den et af de smukkeste eksempler på victoriansk ornamentik.
Denne maskine kunne blandt andet spille musik når man brugte den – dette var for at omgå visse staters lovgivning angående spil. Den blev midtpunkt i mange klubber og i de meste elegante og populære saloner på den tid.
Således endnu et stykke populær kultur, med massiv inspiration fra spillemaskine-verdenen. Lucky Luke nr. 42: Den Enarmede Tyveknægt, kan godt anbefales herfra til automatinteresserede og andre barnlige sjæle. Den kan fåes til 25-50 kroner på loppemarkeder og DBA, afhængigt af stand. Jeg anbefaler naturligvis at man køber den original version (hvor Lucky Luke har en cigaret i munden – og ikke et halmstrå, som på genudgivelsen).
