Vi har før set zinkpest angreb på disse typer automater, men denne gang var det toppladen i udbetalingsdelen den var gal med.
En eller anden har så i mangel af en ny, forsøgt at udbedre skaden ved at lappe den sammen ved hjælp af “kemisk metal” -som er en epoxy-baseret lim med metalpulver i. Udbetalingsfunktionen fungerer som sådan næsten, hvis det ikke var fordi den er bøjet hvilket medfører at der klemmer sig en mønt fast fra tid til anden.
Den må vi skifte. Resten af udbetalingsdelen skal så bare lige renses, så skulle det virke. Apropos rensning – så var møntfordeleren faktisk i fin stand (til en afveksling). Den var som det fremgår af billederne noget angrebet af diverse forvitringer og rust fra den smule jern der er i støbningen og som så tit netop giver disse skrøbelige dele. Og hvordan renses denne så.
Skil den ad – læg delene i en middelsvær citronsyre-opløsning nogle timer. Så er rusten væk, skyl efter med en svag sodaopløsning for at fjerne de evt sidste syrerester.
Armen som føler efter – og trækker mønten ned, skulle naturligvis også ses efter. Den havde en svær rustbelægning.
Vi lægger da herefter delene i en blanding af lampeolie (lugtfri petroleum bare ½ pris ), renset benzin og en olie beregnet til at smøre vanger – en slags geværolie (en noget vild blanding – så husk f.eks. latexhandsker) . Efter en time er væsken trængt ind i alle metallets mikro-åbninger – og der pudses efter med ståluld samt efterfølgende aftørring. Så skulle den møntfordeler være klar til mange år endnu. Se bare resultatet.
Ja, som ny… Og sådan SKAL den være, hvis man vil være sikker på at det bare spiller det næste lange stykke tid. Det nytter ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest. Så går der en uge og så driller den igen. Bid i det sure æble med det samme, altid.