Jeg faldt for nogen tid siden over en sjov Delfa pastilautomat. Standen var rimelig og efter nogen tids kommunikation med sælger, var prisen det også. Så jeg slog til.
Automaten havde MEGET overflade rust. Faktisk så meget at man ved første øjekast kort kunne overveje at male den om. Det tror jeg dog alligevel ikke jeg vil, da det ville være synd og skam. De små ridser og skrammer er en del af automatens historie. Noget skal der dog gøres ved rusten… det må undersøges.
Interessant i øvrigt at det endnu engang er en automat fra C. Kjærsgaards Automatfabrik København som jeg får fat i. Jeg har åbenbart en tilbøjelighed til at løbe ind i automater fra netop dette firma. Pudsigt.
Automaten virker – selvom den trænger til at blive smurt. Der mangler også et par skruer hist og her. Den er også noget snavset – særligt invendig hvor den lugter fælt af gammel indelukket tobak, olie og snavs.
Nåh, men lad mig blot afslutningsvis vise lidt billeder af automaten som jeg fik den.
Tak for url’n, i øvrigt mente jeg at du kunne fylde Lakritol over i dine Delfa æsker, sikkert
ikke alle der ville gennemskue det ;) I øvrigt undre det mig at ingen tilsyneladende kan
huske Delfa plastik æskerne, de kom i samme farver som metal æskerne, røde eller grønne begge med hvidt skydelåg, jeg spiste mange af dem i 60’erne.
Er der nogen der kan huske Delfa i plastik æsker med skydelåg, de kunne fås både røde og grønne, jeg kan ikke finde billeder af dem pudsig nok.
Søren
Jeg husker kun blik-varianterne.
Den kom i 2 versioner. En variant med aftageligt låg, samt en (sikkert senere variant) med skydelåg. De var dog begge af blik. Begge er afbilledet her:
http://www.foghandersen.com/wp-content/uploads/2015/07/Delfa-pastil-%C3%A6sker.jpg Den tættest kameraet er med skydelåg, da andre med klassiske aftageligt låg. Forskellen på de 2 dåser er ikke stor. Den med skydelig er helt flad, hvorimod den den med aftaleligt låg har hvælvet top.
Kan jeg købe :)
Hej Kim
Automaten er ikke til salg. Den hænger hjemme i stuen, fuldt funktionel og fyldt med gamle røde Delfa ænsker – uden indhold, naturligvis.
Du kunne jo fylde dem med Lakritol ;)
Søren
Lakritol æskerne, som vi har i dag, er noget større end Delfa æsker var. – og passer derfor desværre ikke i automaten. Kunne ellers være sjovt.