Man skal jo starte et sted, når man sådan påtager sig en restaureringsopgave. I ugerne op til at vi rigtigt går i gang med en restaurering, går vi ofte og ser den an. Vi skruer måske nogle småting af og kigger lidt på dem, således at ideer og tanker kan få frit løb og man således har en retning, når man endeligt tager hul på projektet. Derfor skruede jeg et skilt af skilteautomaten her den anden dag. Der er 4 skilte på fronten magen til dette og de ser alle noget sørgelige ud. Jeg har en formodning om at det slet ikke er messingskilte, med noget andet – grundet den måde det var slidt på. Det måtte naturligvis afprøves. Udgangspunktet var som følger:
Som man tydeligt kan se i det nederste venstre hjørne, er skiltet ikke massiv messing. En tur på stålbørsten – først på bagsiden, derofter kort på forsiden, uden at ødelægge dem helt. Afslørede det da også tydeligt.
Vi har ikke tænkt os og formesse skiltene igen, så det ender nok med at vi må slibe dem af, således at de står i det rå metal. Det kan også blive rigtigt flot. Det skal dog gøres mere nænsomt, så vi ligger det lige til side til senere.
Et godt eksempel på hvordan man langsomt kommer igang med et projekt af denne størrelse, som måske virker uoverskueligt ved første øjekast – men tager må nogle små bidder, så er man i gang og før man ser sig om, færdig.