Så kom tiden til at tage hånd om spillepladen på denne Henkeltöpfchen. Ud over at den skal renses, poleres op og smøres, samt have nye grafik/skilte, så skal overfladen også have en omgang nyt stof. Det gamle er simpelthen slidt og mørt. Endvidere er det helt sort der hvor kuglen har løbet. Et underligt valg med hvidt/gråt lærred – Det kan ikke have været sådan den har set ud oprindelig.
Efter nogen research har vi fundet frem til at spillepladen enten har været rød eller grøn oprindelig. Det fandtes hvis typisk i en af disse farver. Det kan også være at den har eksisteret i blå. Det er svært at vide eller få bekræftet. Uanset hvad har vi valgt en rød farve, da vi havde noget rigtig lækkert rødt stof liggende til formålet. Så vi går igang med at skille den ad og fjerner rammerne samt metalelementer.
Det bliver hurtigt tydeligt at det faktisk er det originale stof som sidder på, men at det bare er total ødelægt af sollys og olie. Tænk at solen faktisk har kunne fjerne eller spor af den oprindelig blågrønne farve som stoffet har haft. Alligevel utroligt. Farvekvaliteten har åbenbart ikke været så god.
Vi afmonterer alle delene.
Og begynder langsomt at tilpasse det nye stof.
Sideløbende får delene en tur. Selv de små messingstænger bliver rettet ud og pudset.
Nu begynder det at ligne noget…