Man har en masse overvejelser, når man får en spilleautomat ind, som skal males. Hvilke farver var originalt i spil? Hvordan skal den males og ikke mindst, hvordan vil det se ud? Der er nogle automater, særligt meget gamle automat, hvor da ville være helligbrøde at bryde med det originale farvetema (for slet ikke at tale om overhovedet at male den om, i særlige tilfælde), mens det er med andre automat er mindre vigtigt. Hvad angår en Lord Sega ligger den nok primært i den sidste kategori, selvom der altid kan findes nogle som mener det modsatte. Vores holdning er dog, at blot det gøres ordenligt og stilfuldt, så er det bestemt tilladt. Man ødelægger jo intet, hvis den alligevel skulle males – underforstået, at den jo altid kan males om igen.
Det kan være svært visualisere en farvekombination. Man kan have en idé om hvad der ville være pænt, men det er reelt svært at vide inden man gå igang. Så nogle gang griber vi til Photoshop og leger lidt med farvekombinationerne, inden vi begiver os videre i processen. Dette er en af disse gang.
Udgangspunktet er automaten set herover.
Uden præcis retning eller specifikke farver for øje, prøver vi os frem med en masse farvekombinationer. For at se hvad der fungerer. Derefter kan vi så vælge den ene farvekombination som vi vil prøve til denne automat.
Så er det jo blot at vælge den man bedst kan lide. Hvis du selv vil lege videre kan du hente Photoshop-filen her.