Samling af mekanikken
Delene skrues på stort set i den omvendte rækkefølge som de blevet taget af. Dog er der nogle vigtige ting at få gjort rigtigt.
Glidestængerne og endestykker der styrer klovnen, skal isættes som de sad – hvis det ellers tidligere har kørt fint. Endestykkerne der holder stængerne er som det meste andet i maskinen, håndfremstillet og individuelt tilpasset. Her må man med skruerne isat, kontinuerligt tjekke at slideren kører let og uhindret frem og tilbage. For ikke at slideren skal banke metal mod metal ind i endestykkerne, isættes en O-ring i hver side som vist på funktionsoversigten.
Kuglefremføringsarm
Vi har endvidere måtte indsætte et stykke kobberplade i den bane som kuglen kører for at blive skubbet op til indganghullet (E). Vi erfarer fra andre lignende modeller at det er obligatorisk – men pladen manglede så her.
Spillets gang
Fra møntindkastet i siden på kabinettet dropper 5 øren ned i møntslidsken(A). Mønten vil aktivere den lange arm(B) og frigøre kuglen ved stop-positionen (G), således at den ryger ned i messingkugleskålen og er klar til med armen (D) at blive løftet op til spil-indganghullet (E).
En af 2 muligheder opstår. Kuglen fanges ikke af klovnen og ryger ud ved hul (C) efterfølgende triller den til stoppet (G) og er igen klar til aktivering ved fornyet møntindkast. Anden mulighed er at klovnen opfanger kuglen og denne dumpes i hullet (F) for efter at fortsætte til stoppet (G)
Udbetaling og klokkespil
Fanges kuglen aktives armen ved (F) og derved aktiverer (K) som er via en stang forbundet til forsiden hvor mønt-rouletten bliver aktiveret til at give skiftevis 2-eller 3 mønter. Når (K) aktiveres gives samtidig et klokkeslag med hammeren der er forbundet hertil. Når kuglen fanges er det nok bare at slippe håndtaget til klovnen – en fjedder trækker klovn med kugle hen til til hullet.
Afslutningsvis…
Her til sidst nogle billeder af maskinen indvendig som udvendig.
Fremstilling af selve klovnen (bajazzo) er ikke beskrevet separat men består i at der fremstilles et stykke messingplade hvor der bagpå loddes den lille kurv der skal gribe kuglen. Kuglen er en forkromet stålkugle på 16 mm i diameter. Den lille påloddet metalkurv skal være ca. 17 mm – så passer det fint med sværhedsgraden således at det trods alt ender med et lille profitoverskud.
Fastgørrelsen af klovnen er påsat på kurvens højre side og tilpasses med en justérbar skrue som er påsat slideren. Så gælder det om at få fat i et passende billede af klovnen. Denne er udprintet på en selvklæbende transparant som efterfølgende justers til i størrelse og sluttelig applikeres en vandbaseret lak et par gange for at give den det rigtige look. Vi har tjekket den op mod nogle originale og vi må sige den er utroligt autentisk tæt på.
1 comments