Den er også lige ved at være på trapperne, denne gamle Lottomat. Værket er helt kørende, men kabinettet mangler lige det sidste.
Så lad os endnu engang vende næsen ned i træværket og se på lidt finerarbejde, samt lidt generel restaurering af træ. Vi har skrevet om det før, men da det er vigtigt for slutresultatet, synes vi ikke det skader at se på det igen. Endvidere vil vi selvfølgelig også gerne fremhæve vores indsats på det område, så man ikke bare tror vi sliber lidt hist og her, for så vupti! at have en flot automat. Nej, der er mere i det end det.
Først og fremmest er der meget limeri, ventetid, sliberi, ventetid, bejdsning, ventetid, lakering, ventetid, osv. osv.
Vi havde flere udfordringer med fronten. Der var sat en tynd krydsfiner plade på fronten. et rigtigt “hjemmestrikker” forsøg på at få, en sikkert grim, front til at fremstå nogenlunde pæn og ny. Det var dog ikke lykkedes helt, da man så bare havde en grim, overmalet kant hele vejen rundt.
Så ydrekanten skulle jo også fineres. Og det blev den.
Kabinettet er fineret og bejdset i mahogni. Herefter har det fået 4 gange klar lak. Vi bruger en vandbaseret lak, men det er kun fordi det er nemt at arbejde med.
Når man giver den lak, skal man passe på med – især – de første par strygninger, (som vi har nævnt før, foretages med en blød svamp) da fineren kan bule op som tapet. Sker dette så plejer vi at rulle den fast igen med en hård rulle. en hjemmelavet en, som det fremgår af fotoet herunder. (et stykke rundstok på et malerullehåndtag.)
Som man også kan se, er fineren meget lys inden bejdse og lak. Vi har fundet ud af det er vigtigere at strukturen i træet matcher resten. Farven kan man nemlig altid tilpasse.
Efter man har fineret, eventuelt efter første lag lak, skæres de nødvendige huller. Det gøres nemt med en lille tynd rundfil eller en skalpel. Pas på med lak i hullerne – få det skåret væk inden det hærder op – det er nemmere.