En anden samler havde en Tivolikran stående som ikke har virket i årevis. Da vi var forbi på besøg, lovede vi lige at kigge på den. Vi var heldige at den faktisk ikke var så slemt tilredt som først antaget. Så efter en times arbejde, var der faktisk liv i den igen.
Det er faktisk en utrolig charmerende automat, når den lyser op. Mekanisk og elektrisk relativt simpel (forudsat at man har alle delene). Der sidder en motor som har 30 omdrejninger i minuttet. Denne bevæger en eliptisk akse og et snor/kæde-træk, som styrer kloen og frigør mønten, hvorefter cyklusen stopper. Et spil tager cirka 55-60 sekunder. Kranen passer dig selv – men kan kun rotere skiven med præmier – og på den måde påvirke om man med kloen kan få ramt et stykke legetøj som de sædvanlivis var fyldt op med.
Kranen er i øvrigt bygget af Bonzini & Sopransi i Bagnolet, Frankring, cirka 1935. Dens oprindelige navn var Le Pont Transbordeur (På engelsk: “The Bridge Transporter”).
Hvis man ser på logoet, som fremstår flere steder på fronten, kan man se at det er et S og et B som står oven i hinanden.