Nord for København fik vi et tilbud om at købe denne gamle knipsekasse. Der er tydeligvis tale om en tidlig klassisk model, tilpasset 5 øre og med den klassiske opbygning – uden kaskade effekter eller andet.
Automaten har tilhørt en ældre herre sidst i 80-erne (altås herrens alder, ikke årstallet). Han skulle flytte og havde ikke længere plads. Eftersigende skulle han have haft den siden mindst engang i 1970erne, måske tidligere. Selv dengang var automaten en gammel dreng. Præcist hvornår den er fra er svært at sige med de forhåndenværende oplysninger – men den er givetvis fra før krigen.
Der er også tale om en automat, som har haft et lidt hårdt liv. Det meste af mekanikken, er der dog stadig – i store træk (men det er ej heller en kompliceret automat – så der er slet ikke så mange dele, som reelt kan mangle).
Den første ting man bemærker er at overfladen har en sjov struktur. Nærmest marmoreret i lakken. Det ligner at den har være i en ildebrand for mange år siden. Hvilket den givetvis også har.
På billedet kan man også se en revne i glasset. Det er altid ærlig, da det reelt gør at hele glasset skal udskiftes. Det kan ikke bruges sådan.
Man ser også nemt at låsen mangler – inklusive nøgle, låseblik og nøglehulsdæksel.
Forsøger man at åbne den, vil man så bemærke at hængslerne hænger – og i øvrigt ej er ens. Så mindst et af dem må være blevet skiftet ud.
Det er nok det nederste som er ukorrekt…
Og nåh ja. Så er der et mega hul i siden. Det er uklart hvorfor. Det giver nemlig inden mening ift. funktionalitet. Der har aldrig været behov for mønt-retur eller lignende netop der.
Når man så får den åbnet, ser man at der mangler en ordenlig pengekasse. Det som ligger ude i højre side er i øvrigt et krøllet stykke kobbenplade. Hvad denne har været brugt til vides ikke.
Hvad angår mekanikken, er det heller ikke helt kosher. Man har f.eks. brugt en gammel oliedåse til at fabrikere hele det blikskjold som omsamler mønterne som skal give udbetaling. Det er faktisk lige sjovt. Fungerer udemærket, men ser forfærdeligt ud.
Det er også nogle år siden den har været i spil, hvilket spindelvæv og snavs vidner om.
Ellers er den faktisk indtakt, selvom hele kabinettet godt kunne bruge at blive limet ordenligt sammen.
Spillepladen har også sine problemer. Der er huller, hvor der er foretaget justeringer igennem tiden – og pladen er meget falmet.
Et lille papirs-“skilt” anmoder om at man kun bruger spillemærker – men det må være længe siden.
Det bliver en spændende automat at komme igang med.