Kategori
Klassiske enarmede tyveknægte
Som tidligere beskrevet, er det vigtigt at fjederen til uret hiver på den helt rigtige måde. Det ska hives kraftigt i starten, blødt undervejs og kraftigt til sidst. Hvis der ikke hives nok til sidst går den istår / sløver ned – og hvis der ikke hives kraftigt i starten er den for længe om at komme igang, hvorved valserne når er falde til ro ved egen kraft. Og hives den konstant for hårdt risikere man overbelasning af øjerne eller…
Vi oplevede indimellem at urværket ind imellem var lidt lang tid om at komme i gang. Dette medforførte at valserne kørte rundt for længe og således ikke blev bremset i tide, men næsten gik i stå af sig selv. Årsagen hertil var at trækket i timer-armen ikke var kraftigt nok. Vi ønskede dog ikke at gøre fjederen til uret på bagsiden stærkere, da det kan medføre stress af det 80 år gamle øje hvori denne…
Nu hvor der er nok mønter til at fylde røret op, var det på sin plads med en pengekassen så overskudet kunne indsamles, samt et overløbsrør for at guide dem derhen. Ingen af disse dele var desværre med da jeg fik maskinen hjem. Overløbsrør Møntkasse Man kunne naturligvis have valgt at benytte en cigarkasse til formålet. Den ville sikker passe fint i størrelsen og ville i princippet også have været meget autentisk – da…
Vi manglende nogle 25 ører at spille med, da maskinen kun spiser denne slags mønt. Vi havde nogle af de gamle fra 70’erne og 80’erne (dem med hul i), men slet ikke nok. I Amager mønthandel fik jeg anskaffet et helt glas, som de eftersigende havde haft stående længe, til den nette sum af 200,- inkl. glasbeholder. Da jeg efterfølgende kom hjem og fik dem talt op var der lige over 750 stk, hvilket næsten…
Nogle dage efter at automaten var kommet op og køre knak kickeren. Så var gode råd dyre. Løsning
Maskinen er nu færdig og kørende. Tak til dem som har hjulpet, hvad end det var i form af praktisk arbejde, reservedele eller gode råd. Det sidste ryk frem mod en velsmurt og velfungerende maskine Opstilling på stander/base
Da vi oprindeligt begyndte vores arbejde med valserne (tromlerne) og dertilhørende bemærkede vi godt at nogle af hullerne var forsejlet med messingplader. Vi studsede lidt over det, men kunne på det tidspunkt hverken be- eller afkræfte om der var tale om reparationer eller snyd. Nu hvor alt er samlet igen, kan vi konstatere sidstnævnte. Der er tale om snyd. På et eller andet tidspunkt inden for de sidste 80 år, har personer ønsket at hæve…
Nogle gange er man nødsaget til at improvisere, hvis delene ikke passer 100%. Møntrøret stammer fra en Tura Silent, mens udbetalingsmekanismen stammer fra en Tura Bell. Dette betyder i praksis at røret er for kort.Så røret måtte forlænges. Efter en række overvejelser endte vi ved et tilfælde ved følgende løsning, som samtidig tilføjede ny funktionalitet til maskinen: En servicelem. Fungerer fint. Smart.
Efter en del research i hvilket farver maskinen oprindelig havde, samt søgen efter Tura logo og grafik, endte vi med et resultat som vist nedenfor. Det var ikke et nemt valgt, da de originale farver ikke beskrevet nogle steder. Vi valgte en gul farve med en sand/karry agtig nuance. En kraftig mørkeblå og en varm mørkerød. Alle metalfarver. Topbanner og logo er genskabt ud fra logo, med de tilsvarende farver og en sjat kreativ frihed.
Da vi efterhånden fik maskinen kørt ind så vi indimellem problemer med at kickeren låste fast på tromleskiverne. Løsningen på problemet var at stramme den store kickerfjedder på bagsiden, løsne den lille fjedder som er monteret på selve kickeren, samt sikre sig at uret var fast monteret med alle 4 bolte/skruer og at timerfjedderen blev strammet.
Vi har brugt noget tid på at finde frem til hvordan tingene spiller sammen og der er naturligvis altid nogle problemer og småting som ikke rigtig vil – men det lykkedes som regel alligevel til sidst. Møntrøret Først monterede vi møntrøret. Med til denne hører en arm som går ud igennem fronten på møntrøret, se øverst i billedet. Trimming Dernæst kom turen til tværbaren i bunden. Overfladen var lidt for rug og fjedderen for slap….
Nogle gange er man tvunget til at producere den dims man har brug for. Når dimsen er en central del af mekanikken og den ikke findes blandt de dele masn ligger inde med, må hovedet ligges i blød. Det var tilfældet med “tilbageslagsdæmperen”. Normalt et cylinderformet messingrør som, via en arm, var forbundet til håndtaget og dæmpede samme således at det ikke fløj hårdt tilbage efter det var blevet trukket ned og sluppet.Jeg endte med en…
Da vi i sin tid fik maskinen var der et skilt monteret i toppen hvorpå der stod morskabsautomat. Dette blev taget ud og lagt til side. Nu hvor frontdækslet atter er klar til kamp synes vi det kunne være sjovt at finde dette skilt frem igen for at se kontrasten. Vi overvejer pt. om der skal et nyt frækt skilt i maskinen. Man kunne også gøre som andre har gjort; at tilføje en række mønter…
Det øverste frontdæksel har længe ligger klar i rå og usamlet stand. Den var lidt mat, men jeg fandt ud af at man med i kobberbørste nemt kunne polere kanter og flader.
Alle komponeneter i maskinen har fået en tur og tiden er således kommet til langsomt og nøjsomt at samle alle de makaniske delkomponenter. Så må vi finde ud af undervejs hvad de gør og hvorledes de skal monteres. Dette skulle naturligvis afprøves. Dernæst kom tiden til tromlerne som var blevet samlet igen efter den hel store tur. Vi fik dernæst alle delene til at spille sammen. Desværre fungerede det ikke så godt og urværket bukkede under….
Nu til tromlerne (de hjul som drejer rundt med citroner, kirsebær og andet godt på). De var noget medtaget og skæve. Da de består af noget meget tyndt metal som let bliver bøjet, var dette at forvente. Da jeg ikke ligger inde med pladesmedsværktøj, måtte vi finde på en alternativ løsning. Resultatet blev acceptabelt. De er stadig en smule skæve, men det er blevet meget bedre. Nu skal de først renset, hvorefter de skal løbes efter…
I denne artikel vil vi kort beskrive de enkelte delelementer omkring selve møntindkastet og hvordan disse virker. Møntindkast. Her kastes mønten ned. Mønten vil falde et par centimeter ned i slisken hvorefter den vil sætte sig til rette. Denne arm går ned til maskinens håndtag (den famøse “enarm”). Når man trækker ned i denne vil en pal forsøge at skubbe mønten videre ned igennem mekanikken. Denne lille metaltap vil, ved brug af en fjedder, let…
Der blev også tid til at se på møntindkastet. Vi måtte “stjæle” et par dele fra den anden maskine og udskifte nogle fjedre. Men det hele kom til at køre som smurt. Stadig ikke helt sikker på hvordan det virker. Men mon ikke det kommer til at give mening efter som vi tilføjer mere mekanik til maskinen.
Så er rekonstruktionen gået igang. Pladerne til udbetalingsmekanismen bliver monteret og afprøvet.
Delene fra tidligere artikkel “En noget medtaget udbetalingsmekanisme” er nu blevet glasblæst og smurt og er således klar til at blive samlet.
Blikskilte
Årets bladrebog for reklameinteresserede, samlere og andre kulturhistorisk interesserede
