Kategori
Klassiske enarmede tyveknægte
Efter et kig igennem nogle videoer, fra da automatens værk var ved at blive samlet, faldt jeg over denne video. Den giver et hurtigt overordnet billede af hvordan det hænger sammen mekanisk.
Det var det. Tivoli Pantomi automaten som vi har haft under behandling den sidste måned eller to, er nu køreklar og velfungerende. Hvis man vil se hvordan den oprindelig så ud, må man spole tilbage til tidligere indlæg. Når man ser tilbage på et restaureringsprojekt er der typisk en eller to ting, som fremstår mere tydeligt i hukommelsen. Det er de ofte de små detaljer som man synes lykkedes særligt godt. Med denne automat er skiltet til møntindkastet helt sikkert en af…
Inden vi ser på den færdige automat, synes jeg lige vi skal kaste et blik på værket. Det er trods alt værket som er automatens hjerte, er får det hele til at hakke og klappe. Udgangspunkt og proces På nær overløbsrøret til pengekassen, var værket intakt, men skulle have den sædvanlige tur med rensning. Især udbetalingsdelen og møntindkast, samt urværket var slemt. Timingen skulle tilpasses. Propellen rettes ud for størst mulig vindmodstand (1) og timerbaren (2) bøjes…
Lidt yderligere research har vist at automaten fra Tivoli faktisk er bygget i et tilpasset kabinet fra Bergmann & Co. / Theodor Bergmann. Bergmann er en af de helt store producenter er post-ww2 spillemaskiner i Europa. De producerede mange sjove og flotte og velkendte elektromeniske spilleautomater i 1950-60erne – heriblandt ULTRA, som vi tidligere har haft under behandling her på siden. Det viser sig at de også har produceret en række mindre velkendte gulvmodeller, alle i samme velkendte kabinet – men under en række forskellige…
Som kom tiden til at se på lyset i topkassen. Som vi tidligere har skrevet om, lå der et større stykke arbejde heri. Lidt om strøm I kassen var der 30 lavspændings glødepærer på hver 2,4 Watt. De drives af en transformator på 5V. Med andre ord 20% mindre spænding, hvilket giver 20% mindre strøm og altså tilsammen 60% effekt i pærerne. Dette bevirker at pærerne kun afsætter 1,2 Watt og derfor også holder væsentlig længere. Næsten alle pærene var derfor stadig…
Det er efterhånden en uges tid siden det sidste indlæg – Så det må være på tide med en opdatering. Vi er nu færdige med kabinettet og er derfor i fuld gang med at samle automaten igen. Vi har genmonteret træpladerne indvendigt og boltet soklen ordenligt fast (den var før skruet fast med 4 tilfældige skruer – utjekket). Dertil har vi fabrikeret et nu ramme til møntskuffen, samt en sliske til udbetaling – begge dele manglede. Strømmen er…
I anledning af det flotte vejr i Søndags, hvor vi et kort øjeblik svævede i omegnen af 10 plus grader her i københavnsområdet, vågede vi os udenfor til lidt træ og malerarbejde. Først blev kabinettet slebet over igen så de sidste lakrester var fjernet. Delene som skulle være røde på bagsiden, låger og indmad, blev slebet let af og fik en hurtig behandling med en passende rød spraydåse. Soklen blev også skruet af kassen og malet med en tyk sort oliemaling i (høj)glans…
Et sted skal man jo starte – Og denne gang bliver det pengekassen. Eller skulle jeg sige pengekasserne. Der var nemlig to pengekasser inde i automaten. En af træ, som så således ud: Eller mere præcist: En del af en pengekasse af træ. Der mangler både nøgle, et stykke af siden, samt hele bunden. Den anden pengekasse er af metal… Vi kan ikke umiddelbart gennemskue hvor denne metalkasse skal sidde. Faktisk tror jeg slet ikke den hører til forhåndenværende automat….
Spillepladen er en interessant størrelse. Rammen, som er tung og lækkert lavet – støbt i massiv metal, holder glaspladen fast med 2 beslag i siden. Fjerner man glaspladen, kan man se hvordan 30 små el-pærer befinder sig i en sættekasse-lignende anordning. Simpelt, men effektivt. De små aflukkede rum gør at lyset bliver bag hver enkelte firkart i spillepladen. Og standen er faktisk hæderlig. Ved afprøvning viste sig at SAMTLIGE 30 pærer (6V / 0.3A) stadig virkede. Dog var en række…
Lad os tage et kig på trækassen som spillemaskinen består af. Den er nydeligt snittet. udført i massiv træramme, hvori der sirligt er indlagt et mørkere bånd af ukendt materiale. Hvis man ser nærmere på træet virker det en smule lyst, taget i betragtning af at automaten er over 60 år gammel – særligt når man tager med at man ofte mørklakerede sådanne ting den gang. Kassens sider, som er lavet af spån, beklædt med finer, har også nogle skjolder som ligner…
Lad os kaste et blik på det mekaniske værk i denne gamle Tivoli automat. Værket er tilsyneladende et gammelt Tura-værk fra 1930erne. I store træk er det som man kender det. Den eneste større forskel er, at valserne er afmonteret og erstattet med en elektromekanisk anordning. Princippet er for såvidt relativt simpelt. Valserne er erstattet med fastlåste plader, hvorpå der er monteret 10 messingstykker (svarende til de 10 mulige frugt symboler på hver valse). Disse messingplader […
Så kom endnu en automat til. Det er en automat som vi har kigget på et lille stykke tid – da den var på markedet, men tydeligvis trængte til en kærlig hånd. Meeen man skal jo både have plads, tid og overskud til at tage et projekt som dette ind. Med foråret lige om hjørnet, virkede et oplagt udendørsprojekt som dette, pludselig mere tiltalende. Så da muligheden opstod for at få den hjem, til en rimelig pris, slog vi…
Denne Mills hi-top har faktisk stået færdig i nogen tid, til trods for at vi kun har haft den nogle få måneder. Vi har blot ikke lidt haft tid til at skrive om det her på siden. Der er sket en del, særligt indvendigt. Det udvendige har dog også fået en overhaling, således at den igen kan komme til ære og værdighed. Og som demo’en herunder viser, kører den jo fremragende.
Når man sætter en maskine i stand, bliver der altid nogle ting tilovers – lidt ligesom et IKEA-møbel, ville nogle måske påstå. Meeeen, selv IKEA kan ikke være med her, når det kommer til underlige dimser og løsninger. F.eks. dette underlige møntrør som gik tværs hen over forruden. Eller en flere 25 ører, brugt som skiver… Og endnu engang har man limet 2 tynde glas sammen til et tykt, hvilket naturligvis gør det noget uldent at kigge…
Escalator på denne Mills Hi top var, som man ofte ser det, i en noget trist forfatning. Den virkede ikke og der havde været lavet en masse ting om på den i årenes løb. Faktisk så mange ting at vi kort overvejede om det overhoved stod til at redde. Vi forsøgte alligevel. En ting stod dog klar. Hvis den skulle komme til at virke, inden for rimelighedens grænser, måtte der tænkes ud af boksen. Først…
Som nævnt i tidligere artikel var hullet i sidste hjul blokeret, eller rettere plomberet, hvor der er en appelsin. Indgrebet var lavet pænt og nydeligt, som sådan. Der var ikke gjort nogle maskeringstiltag for at skjule dette. Det kan der være en fornuftig forklaring på, som beskrevet i tidligere artikkel. Fjernelse af plombering Valsedelen skilles ad, således at der er let adgang til at arbejde med stålskiven. Hvis hele sektionen ikke lige blevet renset og gjort pæn med afslutningsvis…
Mønttykkelse essentiel for udbetalingen Mills, Watling og Jennings har generelt møntudbetalings-slides i maskinerne beregnet til landets (USA) mønttyper. I dette tilfælde 25 cent – oprindelig. Maskinerne blev ved indførsel i Danmark, konverteret til 25 ører. De passer stort set i størrelsen for så vidt angår diameteren ca. 24,5mm, men tykkelsen er 1,75mm. Danske 25 ører er ca. 1.5mm og spillemønter ofte endnu mindre – 1,25-1,4mm. Bortset fra enkelte tilfælde hvor møntindkast skal tilpasses til DK mønter,…
Så er vi der igen (igen, igen). Snyd med en gammel enarmet. Her med denne Mills Hi Top, har man blokeret udbetalingsarms-hullet til en appelsin på tredje valse. Der er næsten hver gang man får fingerene i en gammel maskine, at der er fusket med mekanikken. Ikke underligt at de fik et lidt blakket ry, de stakkels enarmede “tyveknægte”.
Vi fik for nyligt fingrene i endnu en Mills Hi Top. Denne gang i en 3 valse version, i modsætning til den 4-valsede model vi tidligere har berørt. Denne er i en noget trist forfatning, hvorfor uglen også hænger lidt med næbbet (på et tydeligvis hjemmemalet gult skilt). Faktisk er det ikke så slemt. Vi har set meget være. Denne Mills har dog sine store fejl og mangler, men har også nogle fede detaljer. Bl.a. er modellen med “ribbed…
Så er projektet afsluttet, så dette bliver det det sidste indlæg herom – i alt fald i denne omgang. Så lad os lige hurtigt løbe det igennem, for til slut af vise en demo. Kabinettet var som sagt uden for “scope” af opgaven. Det er blevet rengjort ind og udvendig, og vi har fixet nogle andre småting (bl.a. var benene ved at falde af), men ellers efterlod vi kabinettet som dette så ud fra starten. På den mekaniske front, er…
Blikskilte
Årets bladrebog for reklameinteresserede, samlere og andre kulturhistorisk interesserede
