Selvom denne maskine var, more or less, komplet da vi fik den ind, viste der sig alligevel en lang række fejl og mangler. Nogle af hvilke vi kort lige vil nævne.
Noget af det første vi kunne starte med, i forbindelse med en gennemgang, var at vende maskinens udbetalingsslides korrekt. En eller anden havde nemlig sat dem i på hovedet, hvilket vi naturligvis måtte rette op på.
Det har vi alligevel ikke set før. Ikke mærkeligt at den ikke udbetalte som den gerne skulle.
Dernæst var bladfjedrede på jackpot-ladearmene knækkede. Så nye måtte monteres.
Dernæst skulle der fabrikeres en plade til klapfælden (møntfælden), da halvdelen af den jo manglede (heldigvis den “nemme” del, men alligevel).
Så den virker nu korrekt.
Og ja, så skulle jackpotten laves, samt overløbet og en række andre småting.
Har de kopieret dele af andre producenter?
En interessant ting ved en sådan Astor automat, er hvordan man kan at de bare har tyv-stjålet design koncepter fra andre automatfabrikanter.
Overløbet fra Jackpotten er tydeligt stjålet fra Watling.
Jackpotten som i øvrigt er et komplet rip-off af en Pace jackpot.
Andre dele, så som bl.a. møntskålen lugter lidt af Wulff.
Og ja, så er mekanikken naturligvis Mills’, men den brugte de jo alle sammen, så det er ikke så mærkeligt.