For noget tid siden var jeg ved tilfælde på Den Blå Avis. Der så jeg, under senest oprettet, hvad der lignede en gammel automat. Det var det dog ikke direkte – og dog så alligevel. Der var tale om en lille “automat” slået op som en sparebøsse. Nogle gange er man heldig. Jeg købte den straks.
Jeg kunne nemt se at den var inspireret af de tidlige vareautomater fra bl.a. Søren Wistoft og andre producenter fra starten af 1900-tallet. Den havde den klassiske hvide farve, med skønvirke grønblå dekorationer langs top, bund og siderne. I fronten en rude og under denne, en skuffe.
Automaten virker med 2 ører, som er den mønt som det fremgår på automatens front, at man skal indkaste. Faktisk virker den umiddelbart rigtig fint. Mekanismen er meget simpel. Der er ingen reel møntvalidering ud over at den skal passe ind i slisken på fronten. Dernæst falder mønten ned bagest i automaten. Her rammer den en lillevippearm. Når denne så trykkes ned, frigives skuffen, som så kan trækkes ud. Smart og velfungerende.
Der er med andre ord tale om en rigtig gammel vareautomat af blik, som faktisk virker på datidens mønt. Jeg synes det er meget interssant at tænke på hvad må denne har været konstrueret til. Hvad har den solgt – og hvorfor. Har det være en “sælger”-gave som sælgeren for et automatfirma har haft med på vejen for at lokke nye kunder til. Eller måske blot et stykke bliklegetøj i form af en automat – men hvorfor og hvad har den så solgt? Eller måske det er en lille automat til købmandsdisken som har udbudt lidt til den søde tand for blot for 2 øre? Ja, mulighederne er mange. Måske nogle derude har et bud? Så skriv en kommentar.
Lad os tage en demonstration af denne sjove ting…
Hvad skulle der så laves ved den?
Der skulle faktisk ikke laves det helt store. Der var reelt kun kun 2 ting galt. Glasses i fronten var faldet ud. Den ene af to skinner manglede, hvorfor glasses lå løst inde i maskinen. Faktisk ligner det det originale glas, gammelt, bølget og med småfejl. Utroligt at det har overlevet. Så der skulle bøjes et nyt stykke blik, som så skulle loddes fast, på bekostning af lidt yderligere afskalning af bemalingen, men vi slap hæderligt fra øvelsen alligevel. Den virker jo reelt ikke uden, så det skulle gøres.
Den anden ting, var låsen. Der var den originale nøgle med, men låsen virkede ikke ordenligt og dørens hængsler var bøjede som konsekvens heraf. Låsen var dog til at skille ad. Den fungerer faktisk meget sjovt, ved en lille fjedder og en enkelt låseplade.
Den fik vi heldigvis også relativt nemt lavet.
Automaten måler kun cirka 18 cm i højden, samt 7,5 cm x 7,5 cm i grund-areal.