Bagerautomat, lågeautomat, købmandsautomat. Kært barn mange navne. Vi er kommet i besidelse af denne gamle lågeautomat fra Wittenborg. Automaten er fra 1950erne og fremstår i hæderlig stand. Der er en del rust i bunden og møntindkastet, samt lyset virker ikke. Og så trænger den til en alvorlig rengøring.
Det er en af de mindste Wittenborgautomat med rigtig låge og hylde, som findes. De fleste andre Witteborg automater af denne type er typisk betydeligt større, med flere låger og flere kolonner.
Inden for finder man et klistermærke, som fortæller hvem som har leveret / serviceret automaten. I dette tilfælde Sando Automatteknik. Carl Johansgade 14, 2100 København Ø.
Sando automatteknik, som var et firma som servicerede vareautomat – særligt fra Wittenborg. Vi er stødt på navnet før. Om de stadig findes ved jeg ikke – selvom det er tvivlsomt.
Invendigt finder man naturligvis også det mekaniske – som vi kigger på i et senere indlæg – samt et gammel lysstofsrør.
Automaten måler 98,5 (h) x 32,5 (b) x 23 (d). Serienummer 81612
Hej hej :-)
Vil høre, hvorvidt denne bagerautomat er blevet renoveret og evt. er til salg??
Mvh Hanne
Hej hej :-)
Vil høre om du/I har renoveret denne bagerautomat og om den er til salg??
Mvh Hanne
Ja, den er blevet renoveret. Nej, den er ikke til salg, da jeg ikke længere ejer den.