Vi er inde på opløbsstrækningen med denne restaureringsprojekt. Så nu er det alle de sidste småting og detaljer som skal på plads.
Låsetøj
Bagpladen var for nyligt blevet færdig, men vi manglede lige låsetøjet.
Toppladen
Toppladen manglede også et hjørne. Dette måtte genskabes ud af et stykke gammelt egetræ, således at form og udseende kommer til at stemme.
Håndslebet. Så det gælder om at have de rigtige file ved hånden.
Farvede lys-pærer
Vi har nogle gange behov for at male glas. Det kan skyldes reparationer af grafik eller andet, men vi har aldrig rigtigt eksperimenteret med decideret “glasmaling” før. Men til dette projekt mente vi at det krævede en ny teknik, da lyset jo skal brydes helt naturligt i forskellige farver, hvis det skal se korrekt ud til automaten. Så en tilfældig akrylmaling er bare ikke tilstrækkelig.
Vi har derfor investeret i et udvalg af glasmaling. Og vi er meget positivit overraskede over effekten.
Det giver et meget spændende lys, fuldstændig som om at pære har været farvet fra fabrikken.
Spillepladen
Der skal naturligvis også en spilleplade på. Da vi laver denne automat på det oprindelige tyske, har vi fået genskabt den tyske grafik ud fra scanninger af en original. Denne skal skæres til og monteres på maskinen.
Det er nu at man kan se hvordan arbejde med at male de små elpære har betalt sig. Lyset bliver reflekteret i parabolerne, som kaster det festligt tilbage (og nej, parabolerne er ikke malet). Det ser fremragende ud – også tændt (men det må i vente med at se indtil næste indlæg og maskinen).
Det elektriske indmad
Indmaden er også klar. Her kan man se hvordan det hele er forbundet.