Som vi tidligere har skrevet om, fik vi alle de manglende dele hjem til vores Caille. De krævede noget behandling. Et typisk eksempel er dette skjold, her vist før og efter.

Tophatten skulle også udskiftes fra den som vi havde fabrikeret ud af resterne af en gammel Tura, men den nye korrekt version modtaget med posten. Den var nu ellers ikke så ringe den “hjemmelavede version”…

Men det giver lige automaten et løft når den rigtige kommer på.

Deferred pay

Mens vi arbejdede på at sætte de sidste ting I, synes vi at det kunne være sjovt at krydre det lidt med en deferred pay funktion, som automaten oprindeligt har understøttet. Her ses værket nedefra med og uden funktionen monteret.

Og her en demonstration af princippet, der som bekendt var en måde at omgå lovgivningen ved først at udbetale ved næste møntindkast. Argumentet var at det så ikke længere var hazardspil, da man jo tydeligt viste præcist hvad man fik ud når man puttede en mønt i automaten.