Som vi skrev om tidligere har værket fået en ordenlig omgang, så nu er tiden kommet til det omkringliggende. Dvs. kabinette, grafik og lys.
Eskalatoren rengøres
Man har nogle gange en tilbøjelighed til at tænke “Hmm. Den virker faktisk okay, den behøver vi ikke at gøre noget ved”. Men det kommer 9 ud af 10 gange tilbage og rammer en som en boommerang. Man kan lige så godt går helt i bund og gøre det ordenligt. Ellers driller det bare efterfølgende, eller det ender med at køre knap så godt som det kunne have gjort. En klassisk eksempel herpå er mønt-eskalatoren.
Kabinettets inderside og lys
Spilleværket skal også have ordenlige rammer at stå i, så kabinettets inderside får en tur. I store træk handler det om rengøring og justering. Der er jo ikke så mange bevægelige dele her.
Lad der være lys
Dernæst skulle der kigges på lyset. Der var heldigvis monteringsskjolde til pærerne i maskinen. Men desværre manglede soklerne. Vi bestilte derfor nogle sokler hjem og fabrikerede nogle holdere/skærme i plast til at sikre at de blev siddende og til at forhindre kortslutninger. Til belysning bruger vi LED pærer. Moderne LED pærer giver et fremragende lys på niveau sammenlignet med gammeldags glødepærer og så holder de længere, samt mindre varmeafgivelse. Sidstnævnte er med at til at sikre at automaten ikke bliver unødigt varme/kulde belastet, hvilket forlænger intervallerne mellem smøring betydeligt.
Det indvendige bliver klar
Med de sidste detaljer og en strømforsyning monteret, står kabinettet nu klar til at modtage værket.