Når man skiller en automat ad, skal man gå systematisk for forsigtigt til værks. Man ønsker ikke ødelagte dele – men man ønsker heller ikke at man ikke kan samle den igen bagefter. Så tag en masse billeder undervejs og søg hjælp på sider som denne, når tiden kommer til at samle automaten igen.
Det interessant ved denne “tear down” var endvidere at det gerne skulle give svar på en masse ting omkring maskinens sammensætning og historie – som vi tidligere har skrevet om ifb. med vores research af maskinen.
Vi startede naturligvis med at fjerne spillepladen fra rammen.
Allerede her var der nogle interessante observationer at gøre. I venstre side var en stålplade. Jeg mener ikke man havde sådanne materialer almindeligt tilrådighed inden krigen. Endvidere var den røde spilleoverflade et interessant plastik materiale. Igen, noget som ikke var almindeligt til rådighed inden Anden Verdenskrig.
Et nærsyn på de firkantede stykker i hjørnerne fik os også til at tænke at noget var korrekt.
De var ikke helt ens, og hullerne i midten var ej heller helt runde.
På kantlisterne var noget mærkeligt grønt lærredstape.
Og da vi fjernede kantlisterne, fandt vi nederst at der var en del mere af navnskiltet som ikke tidligere havde været synligt.
Interessant. Navnet “G. Robinson Automatic Machine Manufacturer.” på adresse 195 Coventry Road, telefon 367 Nuneaton. Hvorfor ville skiltet været dækket til hvis det var en original del af maskinen? Det ville det nok heller ikke. Så ham Robinson har måske bygget automaten om? Lad os kigge videre på bagsiden.
Bagsiden
Umiddelbart ser det hele meget autentisk ud. Det ligner mekaniske mange andre automater fra perioden 1920-1930.
Og det tror jeg for såvidt også er tilfældet. Der er dog nogle slisker/huller i messingpladen på bagsiden, som lader til at kunne have haft en funktion, men som ikke har det pt.
Det er ikke unormalt at automatdele, også dengang, blev lavet efter en hvis standard. Så man kunne godt forestille sig at man har lavet en generisk bagplade til brug i forskellige automater, som derfor har haft en række huller osv. afhængigt af brug.
Efter vi fik fjernet alle de mekaniske dele og bagpladen, så det dog lidt mystisk ud. Mere af det røde plastikplade lå på kryds og tværs.
Det gav os også mulighed for at se nærmere på disse røde plastikpladerog bekræfte at det var netop det: Plastik. Ergo måtte det være en senere tilføjelse til maskinen. Havde det været rødmalet bakelit eller tilsvarende havde vi været mere i tvivl, men det var det ikke. Vi afmonterede det og stod så tilbage med en tom bagside.
Her bemærkede vi så endnu noget underligt: Et metalbeslag var monteret foran en af kanalerne, hvilket forhindre kuler i at komme derind.
Beslaget var faktisk monteret så skævt at da vi vendte pladen om og kigge på fronten igen, kunne vi se en bule i spillepladen. Den måtte af.
Inden vi kunne gøre det måtte vi dog lige fjerne lidt forskellige dele, Heriblandt grafikken.
Det viste sig dog at være et papskilt beklædt med lærred. Nydeligt lavet, men næppe originalt.
Som det sidste fjernede vi så den røde plastikplade. Herefter kunne vi ved selvsyn se at det var en eftermontering. Kan du se det grønne fnuller herunder? Det er hverken mos eller snavs. Det er kun et svar: Det er resterne af noget gammelt filt, som spillepladen tidligere har være betrukket med. Nu begynder det at ligne noget.
Med pladen afmonteret, kan man tydeligt se hvordan beslaget fra bagsiden (som tidligere nævnt) stak for langt frem.
Til sidst var der blot tilbage at tage skuffer, møntindkast osv. af fronten. Herefter havde vi en pæn bunke dele som skulle under behandling.
Vores konklusion er derfor som følger:
Dette er en automat fra 1920’erne, som har mekanik som har gjort spillet for langvarrigt og indtjeningen for lav. Måske har den komplicerede mekanik gjort den meget “service tung”, for ham som har ejet maskinen. Den er derfor på et tidspunkt, sikkert i 1950’erne, blevet ombygget af G. Robinson Automatic Machine Manufacturer. I den forbindelse har man “peppet” spillepladen op med en rød farve og fjernet alle de fine, meget umoderne dekorationer, samt filtunderlaget. Man har givet den ny grafik og solgt den igen til et andet spillested, som så kunne have den hængende i yderligere nogen tid inden de skulle på pension.
Nu må vi jo så overveje hvordan vi vil restaurere den. Skal den bringes tilbage til original funktionalitet og udtryk anno 1930, eller skal den bringes tilbage til 1950ernes udtryk?