Så er den klar til at modtage folks byttepenge!

Automaten er det som man i branchen kalder en “trade stimulator”. Dvs. en spillemaskine som er konstrueret med henblik på at stimulere handlen i en given situation. Disse fandt man typisk på værkshuset eller hos købmanden tilbage i første halvdel af det tyvende århundrede. Denne har formentlig stået på skranken hos sidstnævnte – altså en købmand. Tanken var så at man som kunde fik nogle byttepenge tilbage, som man så kunne lokkes til at bruge i automaten, som typisk stod på skranken, med forsiden ud i butikken.
I dette tilfælde tager maskinen 1 cent mønter. Man putter sin mønt i automaten og skyder den afsted. Rammer man det Røde-C, får man tilgodehavende i butikken svarende til 5 cent (altså 5 x pengene igen). Rammer man det Hvide-C, får man 10 Cent tilgodehavende. Og rammer man det Blå-C giver det 25 Cent i tilgodehavnde.
Samme værdier kan opnås ved tilfældigt at mønter ender i 1, 2 eller 5 i bunden.
Rammer man intet, giver det et tyggegummi. Dvs. at man faktisk altid får noget for sin 1 cent (om man ville have sit tyggegummi, hvilket mange givetvis ikke ønskede).
Når man så har ramt, trykkes der så på knappen i toppen. Butiksejeren skal naturligvis lige tjekke resultatet inden – eller efterfølgende, da det fremgår af pengekasse, hvor de forskellige mønter lander i forskellige skåle.
Så det er blot at gå til den…










WOW WOW amazing work
And thank YOU for the opportunity. We’re quite pleased with this fun little machine