Så gik der endnu en rotte i fælden. Denne gang en tidlig elektromekanisk sag fra TH bergmann & Co.: UNION LUXUS. Vi har tidligere set på bl.a. ULTRA automaten fra Bergmann, som i tid og udtryk minder lidt om denne.
Automaten her er fra cirka 1959 med PTB nummer (tysk godkendelse) 10203505. Bergmann har produceret modellen i en årrække, i slut 50erne – måske lidt ind i 1960erne også. Så det eneste vi ved er at den er produceret inden d. 1. September 1959, hvor den blev godkendt – men præcist hvornår kan være svært at sige. Dog givetvis enten i 1958 eller 1959.
Automaten har en lillesøster-model som hedder Rouletta. Den minder meget om UNION LUXUS modellen, men har kun 1 knap i bunden – og så har den ikke heste tema.
UNION LUXUS er en flot automat. Meget tillokkende med spejlfront og lys når man spiller – pakket ind i lækkert trækabinet med messing-kantliste.
Desværre er hexogonet i midten med streger og cirkler, ud til der hvor pærene viser om de giver gevist, slidt af. Men det kan heldigvis laves. Det havde været et større problem, hvis det var glasset som var skaldet af.
Længere nede på automaten ser man nogle heste. Som vi lige kan se, har spillet 2 faser: 1) Først skal have se om rouletten giver gevinst alene. 2) Derefter, som en slags ekstra spil, skal man satse på en hest. Hvis farven falder ud, giver den tilbagebetaling.
Et nærmere blik på hestene på fronten, viser nogle typiske fiktive trav-hestenavn: GRØN: La Grande, HVID: Admiral, GUL: Vagabond, RØD: Champagne, LYSSEBLÅ: Imperial og LILLA: Phönix.
Møntskålen er tydeligvis helt den samme som på Bergmann ULTRA.
De to knapper har 2 forskellige funktioner. Den til vestre er en “kontrolle” knap. Givetvis en knap hvor man kan se udfaldet af det seneste spil, når det er afsluttet.
Knappen til højre “Farbwähler” er, som navnet antyder, en knap til valg af farve/hest.
Siden og bagsiden af kabinettet er relativt pænt. Der mangler lidt finer hist og her – og den er noget kedelig i gløden. Endvidere er hængslerne meget løse, så det føles som om at bagbeklægningen er ved at falde af. Men overordnet set er det ikke galt. Vi har set meget værre.
Indvendigt
At det er en Bermann automat man roder med, skal ikke være nogle hemmelighed. Flere steder på automatens dele fremgår navnet “TH. Bermann & Co”.
Automaten er ret flot indeni. Den virker overhoved ikke – men det må kunne løses!
Der er ikke meget at komme efter. Lidt rustpletter på kontakt-relæer og snavs i hjørne.
En gammel pladeensretter hænger lidt tilfældig hen over en trafo. Det ser ikke helt rigtigt eller smart ud.
Møndindkastet har også noget rust og vil ikke tage 25 øre som det ud nu.
Møntrøret er underligt skævt og udbetalingssliden er fyldt med messingspåner – og lidt fedtet. Men der er også i småtingsafdelingen.
Selvfølgelig mangler pengekassen dog.