Det var det. Tivoli Pantomi automaten som vi har haft under behandling den sidste måned eller to, er nu køreklar og velfungerende. Hvis man vil se hvordan den oprindelig så ud, må man spole tilbage til tidligere indlæg.
Når man ser tilbage på et restaureringsprojekt er der typisk en eller to ting, som fremstår mere tydeligt i hukommelsen. Det er de ofte de små detaljer som man synes lykkedes særligt godt. Med denne automat er skiltet til møntindkastet helt sikkert en af dem – men også grafikken på forsiden synes vi er lykkedes rigtig godt. Der er ikke så meget andet at sige – så lad os hoppe til den obligatoriske demonstration.
Vi håber du kan li’ den. Vi synes i alt fald at det er en sjov automat, med et anderledes udseende og en interessant historie.