For en kunde har vi fået til opgave at få denne Beromat “Klokke” cirka 1955, fra Günter Wulff; Tyskland, til at køre igen. Det er i sig selv en relativt uskyldig opgave – særligt da den ikke har nogle større fejl eller mangler. Mekanisk minder den også i store træk om andre automater som vi har berørt (Novomat, Rotomat, Orion) – Så der er ikke meget nyt under solen der.
På et punkt adskiller den sig dog: Et tredje møntrør.
Normalt er der 2 møntrør i denne type maskine. Et til udbetaling og et overløbsrør til pengekassen.
Det skarpe øje vil straks bemærke at det tredje rør ser en smule “eftermonteret” ud. Det er det sikkert også. Det er dog ikke en nyere tilføjelse, men derimod en ældre jackpot funktion som man har eftermonteret i automaten.
Jackpotfunktionen er sikkert blevet tilføjet på et tidspunkt, hvor andre maskiner med jackpot havde vundet indpas. Så for at Beromaten forsat kunne konkurrere om kundernes gunst, måtte noget gøres. Vi tænker at det nok er gjort i 1960’erne eller 1970’erne. Meget vel af Bøgh Mathiasen, hvilket er navnet som fremgår af automatens udbetalingstabel, som også er tilpasset denne ombygning (mere om dette senere).
I samme omgang har man i øvrigt nok byttet hele værket ud, da den Beromat “klokke” vist nok var med frugt-symboler, ikke med tal (modsat Beromat “B”, som var med tal).
Hvad angår jackpot som koncept – har netop en større puljeudbetaling generelt, med de tyske Wullf maskiner, været noget som mange har savnet. Man har dog ikke umiddelbart kunne tilføje en jackpot funktion, uden samtidig at reducere chancen for udbetalingen af de andre kombinationer, hvilket også er gjort.
Udbetalingstabeller ser derfor således ud:
Det er altså kun 1-1-1 som giver 10 + “pulje”.
Puljen er indeholdt i et ekstra monteret rør ved siden af de to sædvanlige møntrør, som tidligere vist. Røret kan indeholde knap 100 mønter, så den lille udbetalingsskål bliver godt fyldt op og mere til, når de tre 1-taller rammes. Grundet at de har sparet lidt på krudtet hist og her, ved andre udbetalingskombinationer, er den samlede tilbagebetalingsprocent sølle 65% (og det endda forudsat at puljen altid er på 100 mønter, hvilket langt fra er tilfældet).
Så det er lidt af en møntsluger. Men det er tivoli-“mutter” sikkert ikke utilfreds med.
Effekten når man får jackpot er dog rigtig fin. Her demonstreret med værket ude på bordet:
jeg har en med frugt symboler og klokke den står som en ny i værket og kassen er næsten også som ny . det er en fantastik
maskine . men læste at man ikke måtte smøre den hvorfor må man ikke gøre det .
hvis jeg løber ind i en hvor der mangler eller slidte dele kan i lave de dele hvis der bliver taget et foto af delen som er i stykker.
Dejligt. Det er en god maskine. Nogle dele kan reproduceres. Andre dele bliver man nødsaget til at skaffe fra en donermaskine. Vi har en kasse med dele til den slags maskine stående, men det er lang fra alt vi har ekstra af – det afhænger lidt af hvad det er der går galt.
Grunden til at man siger at man skal være varsom med smørrelse, skyldes primært 3 ting:
Der er dog mange ting som skal have olie for at køre ordenligt. Så det skal da bruges nogle steder. Man skal bare bruge det rigtigt.