Møntindkastet til denne automat er i en liga for sig selv, da det reelt er 6 forskellige møntindkast, samlet i en mekanisme. Det restaureringsmæssige var derfor også en betydelig opgave, da det var noget rustent og derfor ikke virkede.
Lidt overflade rust, gør som sådan ikke noget – men alt der har med møntens vej frem i systemet at gøre skal være helt glat og renset for alt. Det gælder også samtlige bevægelige dele – så der er ingen vej udenom. Adskil én sektion ad gangen – så der ikke byttes rundt på delene ved senere samling.
Alle dimserne i hver sektion skal ud, ordnes smøres og ind igen. De store elementer kan man evt. lade sidde i maskinen.
Når det er gjort, ser det hele lidt bedre ud.
Vi har endvidere malet indikatoren for hvor i dens respektive farve, således at det er nemmere at servicere fremadrettet.
Ud over møntindkast sektionernes dele, som vist tidligere, findes der også nogle arme og andet som er relevant i forhold til maskinens funktion og sålede lige bør nævnes. Disse er som følger (se billede herunder).
- En arm med at lille hjul på. Denne arm nulstiller mekanismen og sænker skiltene som er rejst.
- Disse arme markere hvorvidt der er satses på den respektive farve (og der således skal udbetales efterfølgende).
- Denne aktiveres og frigiver mønter fra alle 6 indkast, når automaten startes.
Og afslutningsvis en demonstration af møntindkastet.
Demonstration
De 3 først mønter som maskinen “lades” med i hver indkast, dvs. 18 mønter i alt, vil altid være i maskinen, da det først er ved mønt nummer 4 at armen bliver låst.
Tip: Det er af stor betydning at messingpladerne i toppen på fronten er plane, således at de slutter helt tæt, men uden af klemme fast om mønterne som falder igennem. Ligeledes er de vigtigt at beslaget i bunden (som holder glasset) også sidder helt tæt ind til rammen. Er en af disse ting ikke 100% i orden, kan mønterne sætte sig fast.