Denne automat har om nogle fået nogle lag maling og lidt under vind og vejr. Her ses front-lågen som den så ud ved start.
Først måtte den slibes ned
Som man kan se på følgende billede, var det nogle steder kun malingen som holdt den sammen. Der var reelt hul igennem flere steder.
For resten af kassen var historien lidt den samme. Så der skal spartles og loddes en del, inden den atter kan blive fin og flot.
Hvad angår det indvendige var det hele der, som tidligere nævnt. Tilstanden efterlod dog noget at ønske. Vi kiggede for nogen tid på både låsetøj og topskiltet, så det var klaret. Så turen var nu kommet til møntskuffen.
Ja, noget groet til. Da det endelig lykkedes at få det ud og lagt i petroleum, kørte det dog frem og tilbage.
Men selvfølgelig måtte det glasblæses. Her vist sammen med topskiltet som havde fået genloddet møntslisken på bagsiden, og pengekassen som også havde været en tur igennem glasblæsningsmaskinen.