Det er efterhånden en uge eller to siden at vi har lagt noget på siden. Det er stadig lidt lettere ferietid, men lidt er der dog sket alligevel på automatfronten. Endvidere er der en række interessante ting i støbeskeen – men mere om det i fremtiden (dramatisk tuba musik).

Jeg tænkte at jeg lige ville smide et indlæg op omkring restaurering af Mad Money topkassen. Selve kassen havde lidt rust og afskallet maling, men intet alvorligt. Skiltet var sådan set rimelig pænt når man umiddelbart kiggede på det, men som så ofte var der masse mindre huller (afskalning) som man først kan se når lyset bliver tændt – det var forventet. For at lappe disse brugte vi et lyspanel og noget sort farve.

Sega-mad-money-topbox-1

Det gør det dejlig nemt at se hvad man laver.

Endvidere var skiltet meget sprødt grundet varmen fra den 40 watts pære som har omdannet topkassen til en ovn igennem en længere årrække. En del af arbejder gik derfor på at fastne den eksisterende grafik til glasset, så det hele ikke drysser af om et år eller to. Udledt deraf vil vi naturligvis heller ikke genmontere den førnævnte glødepære. LED er vejen frem.

Sega-mad-money-topbox-3

Her ses slutresultatet med og uden lys i.

Sega-mad-money-topbox-4

Sega-mad-money-topbox-5

Perfekt.