Til trods for at kassen er forholdsvis stor vejer den ikke ret meget. Dette har sin årsag i at der ikke er mange metaldele i konstruktionen. Selve kabinettet og glasset bærer 4/5 dele af den samlede vægt. Resten er primært plastik, skruer, fjedre og lign.

Arbejdet med “restaureringen” bestod i følgende:

  1. Rengøring og afrensning af skidt og rust
  2. Udskydningsmekanismen
  3. Møntindkast og konstruktion af møntslidske
  4. Justering af mekanisme og fjedreplacering
  5. Reparation af lys
  6. Isætning af låsetøj

Vi vil ikke gå i detaljer her idet af mange af billederne taler for sig selv og iøvrigt viser hvordan den skal være indvendig.

Møntbehandlingsdelen

Vi valgte at tilpasse den til 2 kroner.

Indkastet er en sædvanlig “klapfælde” der relativt nemt justeres ind til at tage, i detet tilfælde, 2 kr. Den slags dele skal afrenses og pudses ellers kommer det ikke til at virke stabilt.

NSM-Bowling-start-coin-unit_removedNSM-Bowling-finished-inside_3NSM-Bowling-finished-inside_1

Mønten faldt til bunden af kassen efter at have forladt starteren. Her måtte så lige laves et slidske arrangement i kobber, som førte hen til en gigntisk pengekasse som nærmest minder om en stor skinke-export-dåse.

NSM-Bowling-finished-inside_2

Spillepladen

Denne lader sig nemt fjerne for primært at få en rengøring og rensning, men pas på; der er mange sensible små plastdele. En af talklapperne skulle da også lige repareres og hele kegle-arrangementet skilles ad og renses og smøres.

NSM-Bowling-finished-5

Pladen har, grundet et par tidligere formentlig for hårde tilspændinger, fået et par revner. Da pladen er lavet af acryl med bagsidebemaling, forværres disse revner ikke og skæmmer egentlig ikke helhedsindtrykket nævneværdigt. Denne lader sig nemt fjerne for primært at få en rengøring og rensning, men pas på de skrøbelige små plastdele.

En af talklapperne skulle da også lige repareres og hele kegle-arrangementet skilles ad og renses og smøres.

Udskyderen

Denne del skal om noget virke fejlfrit da det jo er en afgørende del af spillet. Udover at den var rusten, var funtionaliteten elendig.

NSM-Bowling-start-arm-unit_disassembly-3

Det er relativt nemt at skille den ad (der er jo også rigeligt med plads) og så er det bare at få den slebet og renset. Der sidder et par kuglelejer, som skal renses og smøres og en fjederanordning der skal have en passende tilspænding, som kan vælges udfra en række huller. NSM-Bowling-start-arm-unit_disassembly-2 NSM-Bowling-start-arm_init_3NSM-Bowling-start-arm_outside_refurb_1

Spillets gang

Møntindkastet sidder, som det ses, på fronten.

NSM-Bowling-finished-1

Når mønten har lagt sig tilrette i starten, trykkes det store alu-håndtag i siden fremefter og en arm griber fast i et par tværstænger som skubber alle kegler i lodret position og talklapper tilbage.

Når dette er gjort, hvilket tager ca 3 sekunder da en pumpe passende dæmper begivenhederne, udløses så kuglen som er blevet tilbageholdt i et lille tællerhus – altsammen lavet i plasik, men det fungerer fint.

Nu gælder det om at få kuglen skudt op i de ni huller. Dette har man så 12 forsøg til. Talklapperne vipper så op og keglerne tilbage i kassen efterhånden som de bliver “ramt”. Lad det sagt med det samme – det sker ikke hveranden gang at der bliver strike. En lille tæller fortæller hele tiden hvor mange skud der er tilbage.