Vi tager hul på istandsættelse af den tyske kraftmåler. Først udfordring er at fjerne den grimme blå maling, hvilket viser sig sværere end sagt. Den er sejlivet og sidder fast under alle riller og huller i træet. Og når træværket ikke er plant, da det har lister, kaster og udspring, kan man desværre ikke bare nemt slibe det hele af. Det er dog der vi starter.
Det holder hårdt, men vi får efterhånden fjernet alt malingen. Dernæst sliber vi siderne flade. Vi har nemlig fået fat i nogle søjler som skal monteres på hjørnerne, som det var kutyme på den model.
Dernæste skal de limes og sømmes fast, mens kasse bejdses og lakeres.
Den gamle papirskive er forinden blevet afmonteret. Det er desværre den eneste måde at komme ind under og få afmonteret viser og lamper – Hvilket begge skal af, hvis automaten skal sættes i stand. Man kan argumentere for at skiven alligevel ikke er original, da den jo er sat på maskinen efter at den kom til Danmark. Den original skive er på tysk.
Ved denne slags operationer finder men nogle gange nogle sjov ting. Denne gang fandt vi små papstykker som de åbenbart har sat ind under skiven rundt omkring for at skabe noget afstand (præcist hvorfor vides ikke, da det ikke er nødvendigt med afstand). Da vi samlede disse papstykker gav det følgende.
Herefter kan parabolerne igen monteres, nu med den korrekte farvede pære i, samt en ny tysk papirs-skive.