Opbygningen af værket er i fuld gang. Der er mange ting at tage højde for da både de vandrette og lodrette arme måtte tilpasses fra en anden maskine, da denne havde afkortede version grundet at den havde haft digital udbetaling indbygget.
Som tidligere nævnt, må vi være lidt kreative med delene. Nogle skal opfindes til formålet, deriblandt toppen til møntclusteret som vi enter med at 3D printe i hård plast.
Limning af kabinettet står på ved siden af.
Det lykkedes tilmed at få byttet os til den manglende nederste frontplade. Køn er den ikke – og den mangler de plastikindlæg som lyset går igennem. Men det er bedre end ingenting.
Vi har gjort toppen klar. Bunden skal nu have samme tur.
De manglende formede plastikstykker som oprindeligt har siddet i hullerne er ikke til at opdrive. I alt fald ikke i de mængder som vi skal bruge. Så vi må gøre noget alternativt … det er jo alligevel et af de projekter hvor originalitet tager bagsædet til fordel for en pragmatisk tilgang.
Vi forsøgte forskellige ting, men endte med faktisk bare at printe nogle flade plastikstykker i rød plast. De er nemme at klikke i – og lyset igennem dem er faktisk rigtig fornuftigt.
Det begynder at ligne noget…
Efter en aftale med en klassisk automatgul farve. begynder det at ligne noget. Faktisk en super fræk automat. Det skal nok blive godt. Nu mangler vi lige det sidste, heriblandt baghætten, bagpladen og lidt justeringer. Så skal der nok komme en fed automat ud at det.