Så måtte vi til det; Zigaretten automaten fra 1930’ernes Tyskland. Automaten har stået brak siden den blev erhvervet for nogle måneder siden, men mellem Jul, Nytår og i særdeleshed, andre projekter (bl.a. automaten Wulff Orion og pinball spillet: Spiral billard som begge er beskrevet her på siden); var der simpelthen bare ikke tid til denne.
Men nu skulle det være. Med dagen afsat til at undersøge hvordan den virker, samt skille den ad var projektets fremdrift så særdeles på agendaen.
Udgangspunktet
Vi var klar over at maskinen i det store hele var komplet. At den ikke rigtigt virkede og ikke havde gjort det i den tid tidligere ejer havde haft den, dvs. de seneste 15-20 år. Tillige var den noget rusten på bagsiden og indvendig, men ikke værre end at lidt olie og knofedt hurtigt ville få bugt på stramme skruer og andre ubevægelig dele.
Vi skiller maskinen ad, trin for trin
Efter at have overblik over funktionaliteten (hvilket altid er vigtigt at have en grundlæggende forståelse af, INDEN man skiller maskinen ad), begyndte vi med at afmontere de 2 varerør.
Bemærk at røret til højre er større end det til venstre, hvilket kunne tyde på at den oprindeligt var blevet konstrueret til flere forskellige produkter.
Røret til venstre, som er det mindste af de to, måler 5,7 cm i bredden og 7,7 i dybden. Røret til højre måler derimod 7,6 i bredden, men blot 6,5 i dybden. Dette skyldes et indlæg i røret som er konstrueret af træ og muligvis en senere tilpasning, som følge af et ændret varesortiment.
Herunder de massive jernklodser som var tilbage i de 2 varerør. Disse lægges oven på f.eks. cigaretpakkerne for at sikre at disse er presset nedaf og dermed kommer korrekt i kontakt med bunden af automaten, hvor udtræk foregår.
Efterhånden som disse rør blev taget ud af maskinen, kom møntindbetalingsmekanismerne til syne. Disse var i overraskende god stand.
Vi arbejder dernæst videre med at afmontere alle andre plader, slisker, mekanisme og andet. Herunder udvalgte billeder.
Og til slut måtte dørene komme af
Dette foregik ikke uden komplikationer. Når en automat er over 80 år gammel, har hængt udendørs, er lavet primært af jern og ikke er blevet serviceret siden “da far var dreng” har rusten bidt sig fast. Hængslerne her var ingen undtagelse. Med WD40/Caramba, varme fra en gasbrænder og noget tilpasset værktøj lykkedes det dog til sidst.
Og senere med den store låge på bagsiden af automaten. Denne var i særdeleshed genstridig og bukkede først under efter adskille dorn’er og pal’er var vind og skæve.