De 17 glødepærer er nu skiftet ud med LED pærer.
Vi havde kun en alt for stor trafo som ikke kunne være inde i automaten.
Vi har nu fået indkøbt en passende trafo der udover at kunne levere tilstrækkelig med strøm også har en størrelse så den kan sidde hvor den oprindelige trafo, som manglede sad, uden at komme i karambolage med værket.
Først og fremmest skal nogle nødvendige forhold omkring 230V der nu kommer ind imaskinen, tænkes godt igennem.
- Aflastning af netledningen så den ikke kan hives ud af maskinen.
- 230 V netspænding må ikke være umiddelbart tilgængelig selv når værket er hevet ud af kabinettet.
- Fornuftig og hensigtsmæssig opbygning så det fremover vil virke stabilt og sikkert.
- Metalbagbeklædningen skal kunne påsættes uden at beskadige netledningen eller få “hakket” denne over.
Der sad i forevejen resten af en klemtilslutning som virkede ganske OK at benytte. Et ekstra hul i siden virkede, da automaten for nogle uger tilbage blev samlet, lidt underlig – uden nogen mening. Men den er, som det fremgår, bergnet til, med en tilhørende træplade, at skjule tilslutningsklemmerne. (Jennings automaten her har uden sammenligning det højeste antal bræddebolte, vi har set, til at holde på snart alting inde i automaten – 34 stk)
Nu er det jo sådan med LED at de somregel skal tilkobles DC. (Der er nogle typer der har indbygget diodebro og andet, så de godt kan tilsluttes AC – og iøvrigt selvfølgelig så tilkobles med plus og minus begge veje.)
Så en ensretterbro monteres med en elektrolylyt – placeret i modsatte side af trafo og ensretter – den skal bare sidde over plus og minus et et passende sted.
Maskinstel i automaten bruges til minus (kunne godt være plus). så alle pærer sidder jo i parallel. Det hele bruger ca. små 2 amp. Spændingen er godt 10V så ca. 20W. Oprindelig med de gamle glødepærer vi det være omkring 50W effektforbrug, heraf det meste som unødig varme.
Vi benytter os af 2 forskellige typer LED.
Bag de grønne bakkelitskærme sidder LED som primært lyser fremad – så lyset når igennem de noget mørke plader og kan ses. Andre steder, bl.a til tabellen og topskiltet, er det klart pænest at få lyset ud til siderne for at få det hele lyst homgent op.
Herunder: 230V udefra kommer igennem et boret hul i en træklods og bliver forbundet til en – iøvrogt den originale – klemrække.
Set udefra
Så dækkes tildækkes klemrækken med et stykke i dette tilfælde – masonit.
Her ses trafoen monteret hvor den selvfælgelig ikke er i vejen for mekanikken. Spændingen fra sekundæren for bindes til alle pærene bl.a. via nogle loddeklemmer til formålet.
Alle ledninger forbindes sammen, i dette tilfælde +. Der er minus til kassen, men husk at forbinde de to sidepaneler med en ledning for at få elektrisk kontakt.