Endnu en lille automat har ramt vores værksted – og det er en klassiker: Mills Vest-Pocket. En rigtig sjov lille spilleautomat / tradestimulator produceret af Mills Novelty Company i 1930erne.
Den er specialt designet til at omgå loven i 1930ernes USA, som ikke tillod hazardspil (gambling). Derfor kan man skjule valser og udbetalingstabel nemt, såfremt “loven” skulle komme forbi beværtningen. Om de reelt vil blive snydt af denne lille detalje, melder historien ikke noget om. Men sjovt er det.
Om den har fået navnet Vest-Pocket fordi at man også kunne skjule den i sin vest-lomme, ved jeg heller ikke. Men mon ikke det har noget med det at gøre.
Automaten er i lille sag og ser ud som følger.
Den er faktisk i rimelig stand. Kører – men ikke godt. Lidt slidt hist og her og mangler også klappen til udbetalingsskålen. Selv pengekasse og nøgler følger med (utroligt!). Et pænt eksemplar, alderen taget i betragtning.